Det var under en sejlads på Limfjorden for nogle år siden, at komponisten, musikeren og sangskriveren Niels Ørts Ottosen pludselig stod med en lille gulnet bog mellem hænderne. Han havde lagt til kaj ved Skive og var gået sig en tur i byen, og på et antikvariat dukkede den pludselig op. Blæst og blaa Vande: Sange og Viser, udgivet på Jespersen og Pio i 1939.

Forfatteren var Erik Bertelsen, fiskersønnen fra det missionske Harboøre, som måtte opgive fiskeriet, fordi han var for skravlet, og derefter missionen, fordi han var for udogmatisk. I stedet blev han digter og forfatter og arbejdede en tid som fabriksarbejder for at få brød på bordet. Det var ham, der skrev »Blæsten går frisk over Limfjordens vande«, som der vel ikke er mange med skælvorter vest for Lillebælt, der ikke har prøvet kræfter med. Og færdigdigtningen af Nordens ældste folkevise »Drømte mig en drøm« er også hans. Engang var han også berømt for en romantrilogi, Harboørfolk, om livet på hjemegnen, hvor de første linjer lyder: