Der er måske ikke så meget summer of love over Thylejren sådan en dag i januar, hvor det har regnet, frosset og sneet, lige så længe nogen kan huske. Man må forcere store vandhuller for at komme rundt i lejren, hvor der fortrinsvis lugter af brænderøg fra de ovne, der kæmper for at holde huse og skure af varierende kvalitet opvarmet.

Men selvom der hverken er dansende hippier, Gasolin eller Gnags, er der alligevel en rød tråd til det alternative samfund, de tusinder af tilrejsende drømte om at skabe på den plet sandjord, de havde købt for billige penge af den tidligere modstandsmand og spaniensfrivillige Leo Kari i 1970.