Santa er ikke din »buddy«

Nogle vånder sig over, at det er blevet bøvlet at hitte ud af personlige pronominer, hvis nu nogen for eksempel har skiftet kønsidentitet siden sidst.

Men ved De, hvem der altid har haft let ved adræt at skifte kønnede ord ud? Heteroseksuelle popsangere, der laver covernumre: Her er det ingen sag at lade she blive til he og boy til girl.

Hvis jeg hører en ny coversang i radioen, hvor sangeren har et andet køn end den oprindelige, venter jeg i spænding: Beholder de tekstens oprindelige køn? Og jeg tænker altid det samme, hvis nogen har fiflet med teksten, så ordene passer bedre til coversangerens biografiske køn og seksuelle orientering: kylling. Hvor skrøbelig skal ens heteroseksualitet være, hvis man ikke kan lyde queer i tre et halvt minut?

Denne aversion blev grundlagt, dengang jeg kom for skade at høre Jimmy Jørgensens cover af Katy Perrys I Kissed A Girl – jeg havde det allerede svært med originalen, som omtrent er den musikalske version af at snave sin veninde for at få fyrenes opmærksomhed: »I kissed a girl and I liked it/ hope my boyfriend don’t mind it.«

I Jørgensens croonende version lyder teksten: »I kissed a girl and I liked it/ hope my girlfriend don’t mind it.« Sådan smyger coverversionen sig uden om den smule queerskær, originalen trods alt havde, og gør den til en helt hetero sang om almindelig hverdagsutroskab. (Især sært, fordi Jørgensen var ubesværet tvetydigt fabulous i sangen »Vent på mig« i 2001).

Så skørt, at det er skønt, er Michael Bublés cover af »Santa Baby«, hvor teksten no-homo-forskrækket henvender sig til »santa buddy«.

Countrysangeren Luke Combs har i år indspillet et cover af Tracy Chapmans hit »Fast Car« (som, hvis De ikke vidste det, er noget hen ad den lesbiske nationalsang), og han er mand nok til at synge sangen, som den er skrevet: »You still ain't got a job/ So I work in a market as a checkout girl.«

Skyldes min uvilje mod tilpassede covertekster, at jeg ville ønske, alle var lidt mere kønsligt og erotisk tvetydige, om så bare for en popsangs tid? Givetvis – men ikke kun. Det er også bare gammeldags nykritisk purisme: Troen på, at teksten er hellig, sluttet, autonom. Der står, hvad der står. Så kan man til gengæld nærlæse og fortolke den, så vildt man vil.