En er nok

»Det største privilegium, som et barn kan få? At komme fra et hjem med to forældre.«

Mon ikke en enlig forælder eller to spærrede øjnene op, da de så dén overskrift strække sig tværs over Berlingskes digitale forside i mandags.

Klikkede man sig ind på artiklen, blev der heller ikke lagt fingre imellem: »Politikere og forskere har ikke villet tale om det, og venstreorienterede og velmenende mennesker har fornægtet det,« lyder det indledningsvis, hvorefter skribenten opridser den aktuelle debat, som er udsprunget af bogen The Two-Parent Privilege. 

I bogen, som lige er udkommet, forklarer økonom Melissa Kearney, hvordan dét at vokse op med to forældre er den mest afgørende faktor for et barns succes senere i livet.

Som artiklen skrider frem, aner man, at argumenterne er baseret på amerikanske statistikker. Men der er også en faktaboks om, hvor mange børn i Danmark, der bor med kun én forælder. Bør statistikkerne også give danske soloforældre en klump i halsen?

TUSINDVIS AF DANSKE børn har en hverdag, hvor de må nøjes med én voksen, enten fordi deres forældre er gået fra hinanden, eller fordi deres mor eller far har valgt at få børn alene.

Sammenligner man dem med de 75 procent af danske børn, der bor med begge deres forældre, klarer de sig i gennemsnit lidt dårligere på en række parametre.

Men det er svært at afgøre, om det er antallet af voksne i husholdningen, der gør forskellen. Børn, der vokser op i kernefamilier, er nemlig også privilegerede på andre måder: De har mere veluddannede forældre, og de er ikke påvirket af et familieopbrud eller nyskilte forældres dårlige trivsel.

Samtidig viser forskning, at børn af eneforsørgere med »en aktiv familiekultur« klarer sig stort set lige så godt som børn i kernefamilier.

I nogle tilfælde kan én voksen ligefrem være bedre end to: Børn, der bor sammen med en forælder og en bonusmor eller -far, klarer sig på flere parametre dårligere end børn, der bor med en enlig forælder – et paradoks, vi har beskrevet tidligere her i avisen.

DER ER IKKE tvivl om, at kernefamilien, som vores samfund er indrettet i dag, indebærer en række fordele for børnene. Men Danmark er ikke USA, og der er milevid forskel på en fattig enlig mor i Baltimore og en selvvalgt solomor på Østerbro.

I Danmark vi har slet ikke samme problemer med fattigdom som USA. Vi har et omfattende socialt sikkerhedsnet, og de danske forældre bruger mere tid med deres børn end nogensinde – også de enlige.

Der findes givetvis enlige forsørgere, der har det svært. Men al evidens tyder på, at en velfungerende solomor eller -far har rig mulighed for at give deres børn den tid og omsorg, de har brug for.

Læs også: Er den moderne, sammenbragte familie et mislykket eksperiment?