Højt i De Schweiziske Alper har fysikere brugt laserstråler til at aflede lyn. Det højspændte forsøg indikerer, at laser med tiden kan beskytte bygninger og anden højtragende infrastruktur bedre end traditionelle lynafledere.
Normalt er en lynafleder en elektrisk leder af metal, der via en elektrode fører lynet ned i jorden. Anordningen er ganske effektiv, men det beskyttede område begrænses af størrelsen på den elektriske leder. En tommelfingerregel lyder, at aflederen skærmer et areal, der er dobbelt så bredt, som metalmasten er høj. Med laser er det muligt at dække et større område, da strålen kan skydes længere op på himlen og desuden peges i hvilken som helst retning, lyder det.
Fysikerne, der ledes af franske Institut Polytechnique de Paris, har afprøvet laserteknologien i 2.500 meters højde på toppen af Säntis-bjerget i Schweiz. Her knejser et 124 meter højt telekommunikationstårn, der rammes af lyn cirka 100 gange om året.
Under talrige tordenvejr sidste år skød forskerne en grøn laserstråle mod himlen i samlet set seks timer og indfangede fire lyn, som blev ledt sikkert mod spidsen af tårnets traditionelle lynafleder. Laserstrålen lokker lynet ved blandt andet at opvarme luften og skabe en mere farbar vej for den elektriske udladning.
I kommende forsøg vil forskerne prøve at styre lyn helt væk fra bebyggelse, så de i stedet slår ned i en afsidesliggende leder.
Nature Photonics, 16. januar
