Det er god timing at udkomme med en bog om muhammedkrisen netop nu, hvor man på øverste politiske niveau diskuterer, om man skal gøre begivenhederne, der er kendt som Danmarks største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig, til en del af kanon i historiefaget og dermed til et obligatorisk undervisningsemne i folkeskolen.

Og det lyder lovende, når forfatteren i forordet bebuder, at hun vil give en mere nuanceret og troværdig sagsfremstilling, end vi hidtil har set. Desværre er langt det meste af indholdet gammelkendt stof, og forfatterens forsøg på at sætte sig op på nuancernes og troværdighedens høje hest ender med, at hun falder ned med et brag.