Gensyn med Beethoven

Ludwig van Beethoven, en af de mest betydningsfulde komponister i musikhistorien, var en mand plaget af sygdom. Således lyder det, at den store virtuos led af talrige, tilbagevendende mave-tarm-lidelser gennem det meste af sit voksenliv. Mere berømt er hans hørelidelse, der ramte ham omkring 1798 og gjorde ham funktionelt døv i 1818.

Han døde ni år senere i en alder af 56 år. Allerede i 1802 skulle Beethoven have bedt sin læge om at offentliggøre en detaljeret beskrivelse af den invaliderende hørelidelse efter sin død. Det skete imidlertid aldrig, og årsagen til det accelererende høretab er aldrig fastslået.

Nu – mere end to århundreder senere – har et talstærkt internationalt hold af blandt andre genetikere og arkæologer under ledelse af britiske University of Cambridge, KU Leuven i Holland og tyske Max-Planck-Institut für evolutionäre Anthropologie sekventeret den ikoniske komponists fulde genom ud fra dna hentet i rester af hans hår.

Kortlægningen afslører ikke den definitive forklaring på Beethovens vigende hørelse, men giver til gengæld ny viden om årsagen til hans død i 1827. Forskerne finder, at Beethoven bar på en række genetiske risikomarkører for leversygdom, og at han i månederne op til sin død var plaget af hepatitis B. Kombinationen af leverbetændelse og Beethovens bredt anerkendte hang til vin ligner den oplagte forklaring på hans død, skriver forskerne.

Current Biology, 22. marts