Efter knap to årtiers tilløb har FN endelig landet en aftale om beskyttelse af biodiversiteten i internationalt farvand. De indledende skridt blev taget tilbage i 2004, men siden har en lang række stridigheder spændt ben for udformningen af en egentlig traktat. Sent lørdag aften i sidste weekend kunne klapsalverne imidlertid bryde ud i FNs hovedkvarter i New York, da to ugers forhandlinger endte med vedtagelsen af en traktattekst.

Aftalen, der vidt og bredt betegnes som historisk, skal nu formelt ratificeres af mindst 60 medlemsstater på et senere møde. Dokumentets endelige ordlyd er endnu ikke offentliggjort, men aftalen vil danne den juridiske ramme om en samlet miljøbeskyttelse af det åbne hav; den del af oceanerne, der ligger uden for enkelte lande og territoriers jurisdiktion.

Som det er tilfældet med verdensrummet og Månen, tilhører det åbne hav alle og ingen, og netop derfor er det yderst vanskeligt at beskytte og regulere. To tredjedele af verdens farvande kategoriseres som internationale og dækker knap halvdelen af planeten. Kun én procent er i dag beskyttet, men det vil ændre sig i kølvandet på den nye traktat.

Konkret forventes det, at medlemslandene forpligter sig til blandt andet at udpege særligt beskyttede marine områder samt at dele oceanernes genetiske ressourcer som planter og dyr. En helt konkret målsætning lyder, at 30 procent af det åbne hav skal være beskyttet i 2030 – et mål, der flugter med det såkaldte »30 by 30«-mål om naturbeskyttelse af 30 procent af landjorden og 30 procent af de marine områder i 2030, som blev vedtaget på FNs seneste biodiversitetskonference, COP15, i december.

Arkivfoto: Olivier Morin, AFP / Scanpix.
Arkivfoto: Olivier Morin, AFP / Scanpix. OLIVIER MORIN

UN News, 5. marts