Så er der – uventet fryd – uimodståelige victorianske spøgelseshistorier. Hjemsøgelser indeholder fire noveller fra 1890, og må jeg ikke nok kalde dem sværmeriske, et parfumeret udtryk, man nærmest aldrig får lov at bruge, og ordbogen definerer som: følsom og let at begejstre; romantisk, sentimental; med tilbøjelighed til at drømme eller fantasere.

Hvem er forfatteren? Vi kender naturligvis allesammen Vernon Lee, kunsthistoriker, forfatter, esoterisk drømmepige fra victoriatiden. Hun skrev på engelsk, men levede det meste af sit liv i Sydeuropa, var ekspert i renæssancekunst og kunstteori, feminist, pacifist (og følgelig henvist til unåde og glemmebogen efter Første Verdenskrig), temmelig lejlighedsvist lesbisk. Og forfatter til overnaturlige, smægtende noveller. Med den nye oversættelse af hovedværket Hauntings, Hjemsøgelser, præsenteres hun for første gang på dansk. Tak til forlaget Escho for deres utrættelige, nekrofile – men renhjertede – kærlighed til glemte degenererede vidundere fra litteraturhistorien.