Der har længe hersket to rodfæstede fortællinger om børnenes faglige præstationer i grundskolen. Den ene er, at pigerne løber fra drengene. Den anden er, at etnisk danske børn klarer sig bedre end børn med minoritetsbaggrund. Fortælling nummer ét står stadig ved magt.
Faktisk er pigernes position som fagligt førende nu blevet så udtalt, at fortælling nummer to ikke længere holder.
For første gang nogensinde får ikkevestlige efterkommerpiger lige så gode karakterer som drenge af gammeldansk æt; ja, faktisk ligger deres karakterer en smule højere, når man opgør det med to decimaler. Dermed er køn blevet en vigtigere faktor end herkomst, når det gælder elevernes faglige resultater i folkeskolen og privatskolerne.
At piger fra indvandrerhjem har indhentet de etnisk danske drenge, dokumenteres i en ny analyse fra tænketanken Kraka, der bygger på tal fra Børne- og Undervisningsministeriets database. I år har såvel etnisk danske drenge som ikkevestlige efterkommerpiger i gennemsnit fået 6,7 i de afsluttende standpunktskarakterer i de obligatoriske fag i 9. klasse.
Går man tilbage til 2013, var forskellen 0,4 karakterpoint i de etnisk danske drenges favør. Med andre ord har piger med minoritetsbaggrund på mindre end en halv snes år halet næsten et halvt karakterpoint ind på drenge af gammeldansk herkomst, så de to grupper nu er på niveau. Og det på trods af, at pigerne kommer fra hjem, hvor man ikke altid taler dansk eller er dus med danske kulturelle koder.
De ikkevestlige efterkommerpigers store faglige fremgang føjer samtidig et nyt aspekt til debatten om den omstridte aftale om en etnisk mere lige spredning af eleverne til gymnasierne i storbyerne. Som bekendt er forældrenes indkomst et af kriterierne for fordelingen, hvad der er genstand for en hidsig strid mellem de røde og blå partier. Også Danske Gymnasier har givet sit besyv med i diskussionen og foreslået at bruge elevernes karakterer som kriterium for fordelingen i stedet for inddrage mors og far indtægt.
Analysen fra Kraka illustrerer imidlertid, at karaktererne ikke er noget godt værktøj til at undgå såkaldt brune og hvide gymnasier, eftersom nydanske piger altså i dag får lige så høje standpunktskarakterer i grundskolen som etnisk danske drenge.
Som økonom Thomas Wilken fra Kraka siger:
»Hvis man vil have en større etnisk blanding, tyder det på, at fordeling ud fra elevernes karakterer nu er mindre effektivt end tidligere, fordi elever med minoritetsbaggrund, især pigerne, er begyndt at klare sig bedre.«
For akademiseret
I et integrationsperspektiv er det selvsagt positivt, at herkomst ikke længere er en afgørende omstændighed for, hvordan børnene klarer sig i skolen. Negativt er det til gengæld, at betydningen af køn altså er voksende. Og hvad skal man så skele mest til?
»Jeg smiler med det ene øje og græder med det andet. Men smilet er alligevel lidt bredere. For det er en særskilt sejr, når skolen kan løfte de etniske minoriteter. Det er jo et område, vi længe har haft fokus på,« siger forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra professionshøjskolen VIA University College, og han tilføjer:
»Det er imidlertid også klart, at vi har en udfordring i forhold til drengene, uanset etnicitet. Tidligere indhentede drengene efterslæbet på ungdomsuddannelserne. Men det gør de ikke mere. Og det har nogle implikationer, som vi selvfølgelig er nødt til at tage alvorligt. Jeg tror bare ikke på nålestiksoperationer, hvor vi forsøger at gøre noget for at tilgodese en bestemt gruppe. Vi har en folkeskole i krise. Vi savner uddannede lærere. For mange lærere forlader folkeskolen for tidligt. Der er for mange vikarer. Og vi har en stigende vandring mod de frie grundskoler. Derfor bør vi starte med at få hele fundamentet på plads, inden vi giver os til ændre på en hel masse for at tilgodese de drenge, der ikke er så fagligt motiverede.«
I forsøg på at mindske den faglige kløft mellem kønnene nedsatte børne-og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i juni en ekspertgruppe for at få et bud på, hvad der kan gøres.
Ifølge Gitte Rasmussen, leder på Virum Skole og en af de få hverdagspraktikere i ekspertgruppen, er det grundlæggende problem, at skolen er blevet »akademiseret«. Det er til gavn for de mange piger, der formår at være flittige med bøgerne. Men adskillige drenge, ligegyldigt hvilken etnicitet de har, bliver hægtet af:
»Selvfølgelig skal man kunne noget fagfagligt. Men noget af den enkelhed, der hører til barndommen, er forsvundet. Vi er kommet for langt væk fra det praktiske og musiske, og hvor man kan bruge mere af sig selv kropsligt. Og jeg er ikke sikker på, at vi vil miste noget fagfagligt, hvis der kom mere cirkus, teater og musisk-kreativt ind i skolen. Det vil også få flere drenge til at engagere sig i skolen,« siger Gitte Rasmussen.
Falsk forestilling
Det er ingen hemmelighed, at drenge med etnisk minoritetsbaggrund generelt klarer sig dårligst i grundskolen. I de seneste år er deres karakterer dog steget. Siden 2020 og frem til i år, hvor coronakrisen i perioder tvang især de ældste elever til at modtage undervisning i hjemmet, er forskellen i standpunktskaraktererne mellem etnisk danske drenge og ikkevestlige efterkommerdrenge mindsket med 0,2 karakterpoint. Samme fald er der sket i karakterforskellen mellem etnisk danske piger og efterkommerpiger med minoritetsbaggrund.
Udviklingen er bemærkelsesværdig, fordi ikkevestlige indvandrerforældre, som oftest er dårligere uddannet end etnisk danske forældre, har ringere boglige forudsætninger for at hjælpe deres børn med skolearbejdet.
Ifølge lektor Laura Gilliam fra DPU tyder reduktionen i det etniske gab under coronakrisen på, at indvandrerfamilierne besidder oversete ressourcer:
»Der er en fremherskende forestilling om, at minoritetsfamilier ikke støtter godt nok op om deres børns skolegang. Men de nye tal peger på, at det ikke er tilfældet. Selvom indvandrerforældre måske ikke altid kan læse lektier sammen med børnene, har de et stærkt fokus på, at børnene skal få en uddannelse og blive til noget.«
