Hver dag under VM skriver Joakim Jakobsen og Asker Hedegaard Boye med hinanden om alt det, der sker til slutrunden. Følg med på Weekendavisen.dk/VM og i nyhedsbrevet Bænkevarmer.
Kære Joakim
I aftes kl. 21.29 skete det, jeg har frygtet længe. Under Brasilien-Serbien strøg jeg op fra sofaen og udstødte et frydefuldt hvin, der fik min kone til at se skeptisk op fra sin telefon. Min ældste søn stod allerede op i sin stol og flagrede med både arme og ben: »Whaaaaaat, far!?!«
Brasilianske Richarlisons 2-0-scoring mod Serbien var VMs smukkeste. Vinícius' flade indlæg med ydersiden af højrefoden nåede den platinblonde forward, der halvt bortvendt fra målet, omkring straffesparkspletten, tæmmede bolden blødt i luften med højre inderside, drejede om sig selv og saksesparkede bolden knusende ind bag den 202 centimeter lange og 95 kilo tunge serbiske målmand, Vanja Milinković-Savić.
Det var Tottenham-spillerens andet mål i kampen, og mine tanker vandrede uafladeligt baglæns gennem historien – til franske Benjamin Pavards halvflugter mod Argentina i Kasan 2018, hollænderen Giovanni van Bronckhorsts majestætiske langhyler mod Uruguay i semifinalen i Cape Town 2010, landsmanden Dennis Bergkamps utrolige nedtagning og scoring mod Argentina i Marseille 1998 og videre til engelske David Platts pandekagehelflugter i tillægstiden mod Cameroun i Napoli 1990, mit første blivende VM-øjeblik; sublime præstationer med verden som vidne.
Nu skriver Richarlisons capoeira-bedrift sig ind i denne historiske række, og det samme gør så det vulgære Lusail Iconic Stadion, et af de otte VM-stadioner, som har kostet så mange unge nepalesiske og bangladeshiske mænd livet, så vi andre kan få vores nogle-og-90 timers fodbold frem mod finalen 18. december. Et sted, der står som en skamstøtte over det gennemkorrupte FIFA og verdensfodboldens knogleknusende kynisme.
Men kunne man ikke også sige, at de skriggule brasilianere, der har flere tilhængere end nogen anden VM-nation (ja, Rune Lykkeberg holder skam også med dem!), viser os, at fodbold er andet end magtpolitik, død og ødelæggelse? At Richarlisons vidunderlige scoring er en strakt langemand til despoterne i Doha: Se, mennesket er frit, tag dén!
Jeg er langtfra overbevist, og mens jeg går og tumler videre med eksistensen herovre i Aarhus, skal vi traditionen tro have sat et Rundens Hold. Alle 32 lande har nu været i aktion, men hvem har været bedst? Jeg foreslår en 4-3-3-formation, selvom mange landshold her i første spillerunde har garderet sig med fembackkæde.
Lad os begynde med målmandsposten. For mig står det mellem Belgiens Thibaut Courtois, saudiarabiske Mohammed Al Owais, Japans Shuichi Gonda og den hollandske debutant Andries Noppert. Måske også Mexicos straffesparksreddende veteran, Guillermo Ochoa. Hvad siger du?
Kære Asker
Kasper Schmeichel kunne også være en kandidat. Hans refleksredning på Issam Jebalis vip sikrede, at Danmark trods alt fik et point. Japans Gonda var forrygende på stregen, men begik et grinagtigt og helt uforceret straffespark mod tyskerne. Nej, jeg vil holde mig til din vurdering af forholdene i kampen Belgien-Canada. Du skrev, at Thibaut Courtois er fire meter høj og skabt af superfleksibelt fibermateriale. Han reddede også et straffespark. Det må blive ham.
Ja, Courtois kan ingen komme udenom. Og så over til backerne, der er lidt skævt fordelt, som jeg ser det.
Til højre har jeg svært ved at få øje på andre bud end Ecuadors Ángelo Preciado. Måske engelske Kieran Trippier? Til venstre står de derimod i kø: Spaniens Jordi Alba, engelske Luke Shaw, Saudi-Arabiens Yasir Al-Shahrani, franske Theo Hernández og Mathias Olivera fra Uruguay.
Gode folk. I højre side vil jeg dog også fremhæve Marokkos Achraf Hakimi, som var majestætisk og omhyggelig mod de kroatiske viceverdensmestre. Hakimi påtog sig tydeligvis også den byrde at være sit mandskabs regeringschef under VM, selvbevidst og arbejdsom.
I venstre side må det efter min mening blive Jordi Alba. Jeg ved, at du finder ham irriterende, men han var en stor offensiv kraft på et spansk landshold, som nydelsesfuldt udklasserede Costa Rica. Alba stak virkelig ud.
Ellers har jeg det problem med Spanien, at spillerne forsvinder lidt for mig i Luis Enriques maskine, også selvom de brillerer vildt og inderligt.
Hvad kan vi blive enige om?
Jordi Alba er jeg modvilligt med på, hvis du vil lade mig få Ángelo Preciado, der havde al den energi, man skal mønstre ved et VM. Hakimi kan du få med på et senere hold. Men hvad med de to centrale forsvarere?
Et hurtigt bud på en duo: José María Giménez fra Uruguay og Andreas Christensen fra Danmark. Var Christensen involveret i den store chance til Tunesien, da Issam Jebali kom alene med Schmeichel? I så fald skal han ikke udtages.
Ellers var jeg imponeret over det kroatiske midterforsvar mod Marokko. En konstellation med vild aldersspredning: Joško Gvardiol på 20 år parret med Dejan Lovren på 33 år.
Lovren var stærk mod Marokko, og det samme var Giménez netop. AC? Han var ikke direkte impliceret i den store Jebali-chance, men var han så god? Jeg vil sige: kroatiske Dejan Lovren og uruguayanske José Giménez fra min søns yndlingshold, Atlético de Madrid, selvom jeg godt kan frygte, at de to vil komme slemt op at skændes undervejs. To knevrende træmænd.
Godt, vi siger Giménez og Lovren. Der er garanti for fuld indsats i det centerforsvar, brysk og emsigt. Nu skal vi finde tre mand til midtbanen. Det gør mig lidt ængstelig. Kan vores kammeratskab bære den diskussion? Kom med et bud.
På midten var Frankrigs Adrien Rabiot en stor oplevelse i 4-1-sejren over australierne. Han scorede og var fremragende som både bølgebryder og igangsætter. Han er tilmed en af de særlige VM-spillere, der altid er bedre på landsholdets store aftener end på klubplan.
Hvem ellers?
Ja, Rabiot var – til min store ærgrelse – virkelig strålende mod Australien. Han fyldte det meste af banen, og han åbnede den franske VM-score til 1-1 med et smukt hovedstød på Theo Hernández' klassiske centring.
Jeg har bare så svært ved at kapere ham. Undskyld, det er en ren idiosynkrasi, som mit sølle jeg har svært ved hæve sig over. Rabiot er for mig indbegrebet af en selvoptaget fryns med egne hviletidsregler på banen.
Hvis Rabiot fortsætter på det høje VM-niveau, må jeg vel overgive mig på et tidspunkt. Men lige nu kan jeg heldigvis præsentere en trio, som gør det muligt at holde ham ude.
Som defensiv beredskabschef vil jeg vælge Tunesiens brølende midtpunkt, Aïssa Laïdouni, banens bedste mod Danmark. Brasiliens Casemiro skal vi nok få plads til i senere runder.
Som felt til felt-marskal, i direkte 8er-konkurrence med Rabiot, vil jeg foreslå Englands unge Jude Bellingham. 19 år gammel – og hvilken selvfølge, hvilket overblik, hvilken kraft. I lighed med Rabiot åbnede Bellingham sit landsholds VM-scoring.
Som den mest offensive kraft er mit bud Uruguays Federico Valverde. Han overfører uden mindste besvær sin fænomenale form fra Real Madrid til VM-slutrunden. Hans begavelse og arbejdsiver var så synlig i første puljekamp mod Sydkorea, og hans langskudshug mod trekantssammenføjningen kunne være blevet VMs flotteste mål, i hvert fald i seks timer frem til Richarlisons akrobatiske udladning.
Ja, det er mit bud på en midtbane: Aïssa Laïdouni, Jude Bellingham, Federico Valverde. En 6er, en 8er, en 10er.
Jeg er enig! Laïdouni med lungerne og hjertet, Jude Bellingham med rumforståelsen og Federico Valverde med modet.
Der har været fart på kanterne i denne første VM-uge. I højre side har vi kunnet nyde Ousmane Dembélé hos Frankrig, Bukayo Saka hos England, Ferran Torres hos Spanien.
Og i venstre side Daniel Olmo hos Spanien og Raheem Sterling hos England. Men under moderat fysisk pres kan man vel godt kalde Kylian Mbappé en wing? Franskmanden bør være med i denne formation, om det så er som højre back. Scoring og assist og et dusin lysende ryk ind i feltet.
Har du andre bud?
Jeg forstår din mbappéske pointe, men skal vi ikke vente med ham? Han var god mod Australien, og han er en af verdens bedste, men lad os lige se ham an mod Danmark, hvor han desværre godt kunne blive en oplevelse.
Brasiliens Raphinha viste sit elektriske antrit flere gange mod Serbien. Men jeg synes, vi skal hædre Luis Enriques afbalancerede, spanske gymnasieklasse ved at udtage både Ferran Torres og Dani Olmo.
Nu du siger gymnasieklasse: Min søn, som er Arsenal-fan – og som åbenbart skal møde meget sent i skolen i dag, »aflyste moduler« hedder det nu om dage – påpeger noget krænket over sin skål morgenmad, at Bukayo Saka altså VM-debuterede for England med to scoringer mod Iran …
Svært at argumentere imod. Endda to vildt flotte scoringer. Ind med Saka. Og så er vi nået frem til centerforwarden, 9eren …
For mig at se kan der kun være tale om to kandidater: Olivier Giroud fra Frankrig og Richarlison fra Brasilien. Begge i højeste VM-gear med to scoringer i første kamp.
Enner Valencia fra Ecuador scorede også to gange i åbningskampen. Han åd mindst et par qatarske forsvarsspillere gennem kampen.
Det er rigtigt, ja. Ham havde jeg glemt. Han var fremragende og blev frataget en ekstra scoring på en VAR-afgørelse, som milliarder af mennesker stadig kradser sig i issen over. Men Giroud og Richarlison stod over for modstandere af en helt anden klasse.
Det gør næsten for ondt at kappe Giroud af, så fremragende og så undervurderet. Men når man scorer et sådant vidunder i Brasiliens premierekamp, bør man vel tilgodeses. Vi aner jo ikke, om vi vil se nogen scoring i resten af slutrunden, der kan måle sig med Richarlisons.
Det er svært. Din afgørelse.
Det skal være Richarlison. Han fik mig for en stund til at glemme den klæbrige masse af skidt og møg, som fodbolden søber rundt i, og det skal han have tusind tak for.
Ok, så har vi vist et hold. De 11 udvalgte fra første puljerunde.
Spillere fra syv lande fra tre kontinenter. Sådan.
»Medlemmer af Shura-rådet udtrykte deres skarpe afvisning og fordømmelse af de ondsindede og systematiske kampagner mod staten Qatar, der har haft til hensigt at underminere landets ret til at huse og arrangere FIFA VM 2022 i Qatar, ligesom de erklærede sig lamslåede over, at formanden for Det Arabiske Parlament har ignoreret disse kampagner og har forholdt sig tavs.«
Det qatarske dagblad The Gulf Times refererer torsdag fra møde i Den Arabiske Liga i Cairo. Shura-rådet er Qatars islamiske lovgivende forsamling, og Det Arabiske Parlament er et organ under Den Arabiske Liga.
Wales – Iran kl. 11: 0-2
Qatar – Senegal kl. 14: 1-3
Holland – Ecuador kl. 17 på DR1
England – USA kl. 20 på TV 2
Hver dag under VM skriver Joakim Jakobsen og Asker Hedegaard Boye med hinanden om alt det, der sker til slutrunden. Følg med på Weekendavisen.dk/VM og i nyhedsbrevet Bænkevarmer.
