Har vi da ikke snart hørt tilstrækkeligt om USAs 45. præsident, Donald J. Trump? Livet i Det Hvide Hus under den koleriske mand med det gulerodsfarvede hår er beskrevet i detaljer af journalistiske kapaciteter som Bob Woodward (Rage og Fear) og Michael Wolff (Fire and Fury) samt i utallige insiderberetninger.

Hans bizarre, men ultimativt succesrige præsidentkampagne i 2016 kan ikke fortælles mere underholdende end i Rolling Stone-journalisten Matt Taibbis Insane Clown President.