Pandemi. På tværs af Atlanten er søfugle ramt af fugleinfluenzaen H5N1. På Færøerne dør suler og storkjover i tusindvis, og ingen ved, hvornår det stopper.

Døden over Atlanten

Der bor kun otte mennesker på Mykines hele året, og ifølge 50-årige Esbern í Eyðanstovu, en af de tre bønder på øen, er han selv den yngste. På Mykines har han 150 får og passer ellers telefonsystemet på øen for Føroya Tele, Færøernes statsejede telefonselskab.

Den lille ø med høje klippevægge er kendt for sit rige fugleliv, som var livsnødvendigt for beboere før i tiden. Sulefangsten er stadig en vigtig del af øens kultur, men de sidste år har jagten ikke givet noget stort bytte.

Det er mere end et årti siden, at Mykines’ beboere bestemte sig for at standse jagten på søpapegøjer, da bestanden var skrumpet drastisk i mange år.

Og i år har Esbern í Eyðanstovu besluttet, at øens mest betydningsfulde fugl – den store, hvide sule, som kan være stor nok til at brødføde fire mennesker – ikke skal fanges.

Det er fugleinfluenzaen H5N1, der har sat en stopper for jagten.

»Jeg har aldrig oplevet noget lignende før«, siger í Eyðanstovu, som sidder ved spisebordet i sit hus.

I hjørnet af stuen hænger en udstoppet sule. Hvert år fra januar til oktober besøger den ikoniske fugl Færøerne, og Mykines er det eneste sted, den yngler, inden den i løbet af efteråret drager sydpå. Men i år er der væsentligt færre suler.

»Vi har tænkt meget på dette. Vi har været ude med kikkert nogle gange for at se udviklingen. Der er mange, som ligger døde i bjerget,« siger han.

I Nordatlanten har fugleinfluenzaen nu hærget i et år. I hele området – fra Skotland til Maine – er særlig søfugle døde i massevis. Esbern í Eyðanstovu, som er valgt af de andre landejere på øen til at organisere fangsten, fik billeder fra Island og læste om situationen andre steder, før han selv så døde sulepar liggende omkring reden i bjergene på dronebilleder taget omkring Mykines.

Særlig sulen og storkjoven, en stor rovfugl, er fundet døde i bjerge, på hav og strande på Færøerne. Hvis sygdommen bliver hængende, kan det have katastrofale konsekvenser.

»Bestanden er ikke større, end at den ikke tåler mange år som dette,« siger í Eyðanstovu om de omkring 2.500 par, der hvert år kommer til øen.

Søfugle forsvinder

I Skotland, hvor omkring fem millioner søfugle yngler hvert år, blev fugleinfluenzaen H5N1 eller avian bird flu bekræftet sent på sommeren i fjor. Men det er i år, at sygdommen virkelig har inficeret bestandene. Bass Rock – en lille ø i det østlige Skotland, der har den største sulebestand i verden – er et af de steder, man har oplevet en dramatisk ændring. Øen bliver normalt hvid den tid, fuglen yngler på øen, men aktuelle billeder viser, at der er væsentligt færre fugle end sidste år. En repræsentant for NatureScot – den skotske naturstyrelse – forklarer, at udbruddet har nået enorme højder.

»Antallet af døde storkjover, suler og lomvier er nu i tusindvis med tilbagegang på op til 85 procent i storkjovekolonier og op til 25 procent i sulekolonier. Skråpe, svartbag, sølvmåge, terne, splitterne, ride, alk og søpapegøje er også testet positive for H5N1,« forklarer en repræsentant for NatureScot via e-mail. De påpeger også, at flere tusinde fugle er skyllet op på strandene i Newfoundland, og at dette derfor er en »international krise, som kræver en international reaktion«.

Jeg kunne ønske mig, at man havde en strategi for at stoppe smitten

Sjúrður Hammer, biolog og ansat ved den færørske naturstyrelse

»Tidligere forekomster af den højpatogene influenza H5N1 hos vilde fugle i Europa har været i vintermånederne, og det er blevet observeret, at virussen er mindre i stand til at forblive i miljøet, når der er højere temperaturer og mere ultraviolet lys. Det er blandt andet derfor, at sommerens udbrud hos havfugle anses for at være så usædvanligt,« forklarer de videre.

Influenzaen har stor indflydelse over hele Europa, også blandt høns og andre industrifugle. I Danmark måtte der aflives 100.000 høns og 60.000 kalkuner i januar. I Frankrig, hvor sygdommen også har lavet ravage, er man nu også bange for, at den kan påvirke deres fjerkræindustri, som ifølge Reuters er den næststørste i Europa.

Lige nu er det dog særligt søfugle, som er truede, og det er svært at gøre noget andet end at vente, forklarer Sjúrður Hammer, som arbejder for den færøske naturstyrelse. Han ville ønske, at der blev gjort en koordineret indsats for at stoppe smitten, men anerkender, at det kan være dyrt og potentielt farligt for mennesker at rydde bjergene for døde fugle eksempelvis.

»Jeg kunne ønske mig, at man havde en strategi for at stoppe smitten,« siger Hammer, som selv skrev ph.d. om storkjoven på Færøerne. Han forklarer, at søfugle også er hårdt ramt af andre faktorer.

»Fiskeri og det, at vi belaster havet så meget gennem klimaforandringer og forurening, er hovedårsagerne. Og noget, som vi ikke taler nok om, er, at invasive arter som rotter og mus, som vi mennesker har taget med os over hele verden, er en meget specifik grund til, at søfugle i sin helhed er truede,« forklarer Hammer.

Han havde håbet, at sygdommen havde spredt sig sidste år og skabt immunitet, men nu erkender han, at det kan tage flere år, før fuglen, der mødes med andre bestande af samme art om vinteren, er fri for sygdom.

Fra fugl til menneske?

I august tog jeg sammen med min onkel og fætter ud for at fange mallemuk – en hvid og grå stormfugl, der er udbredt langs de færøske kyster.

Når man sejler ud for at fange mallemuk om sommeren, er man på udkig efter hvide pletter på havet i horisonten, som man sejler ud til: Hvis den hvide plet er ung mallemuk, bliver den fanget med ketsjer, da den er for fed til at flyve. Man er altid varsom på mallemukfangst, da den lille fede fugl kan være syg med papegøjesyge, der før i tiden har været farlig, særlig for gravide kvinder. Men i år bliver der også talt om muligheden for at få fugleinfluenza.

Vi sejlede mod nord fra Tórshavn, hvor der ikke var mange mallemukker at se endnu. Men flere gange så vi hvide pletter og nåede at blive spændte, imens vi sejlede mod fuglen – blot for at sejle op på en sule, der ikke reagerede, når vi nærmede os. Omkring tre gange var den hvide plet en død sule, og én gang stod en storkjov og pikkede ned i den døde fugl. Storkjoven spiser alt, og Sjúrður Hammer forklarer, at dette måske er en grund til, at netop denne fugl er hårdt ramt af sygdommen.

Da mange færinger tager på mallemukfangst sidst i august og nogle uger frem, har veterinærinstitutionen advaret om, at det er vigtigt, at folk tager hensyn til hygiejne og ikke fanger fugle, der ser syge ud – af frygt for, at sygdommen kan sprede sig til mennesker.

Indtil videre ser det ud til, at der skal meget til, før fugleinfluenzaen springer fra fugl til menneske.

I Storbritannien er der, trods det store smittetal blandt fugle, kun én mand, der har fået konstateret fugleinfluenza. Alan Gosling, 79, som bor i Devon, der ligger i den sydvestlige del af England, holdt så meget af ænderne, der boede uden for hans ejendom, at han ifølge sin datter var virkelig ked af det, da mange af dem begyndte at dø. Til sidst inviterede han omkring 20 ænder indenfor, hvor de opholdt sig i blandt andet sovekammeret. Gosling fik til sidst stadfæstet H5N1-influenzaen samt den almindelige influenza, men er senere erklæret frisk ifølge britiske medier.

Den aktuelle fugleinfluenza er en variant af den samme influenza, som omkring 2005 skabte stor bekymring, da sygdommen blev fundet i store dele af Vietnam og senere spredte sig omkring Asien.

Og efter de seneste års erfaringer fra coronapandemien er der sikkert mange, som er bange for, at en muteret version af virussen kunne sprede sig blandt mennesker. Men ifølge den nationale dyrlæge på Færøerne, Birna Mørkøre, er chancen for det ikke særlig stor.

»Der er en lille chance for at blive smittet, og så er der en meget lille mulighed for mutationer, som smitter meget blandt folk, ligesom med covid-19, hvis nogen bliver smittet med influenzaen, forklarer Mørkøre.

Mørkøre er ikke umiddelbart bange for, at mallemukjagten skal sprede smitten til mennesker. Der er endnu ikke stadfæstet influenza iblandt mallemuk, men da papegøjesyge før har spredt sig som følge af denne jagt, er alle vant til at passe på hygiejnen.

Ventetid

Mørkøre siger også, at selvom smitten blandt fugle er bekymrende, er man kommet til den konklusion, at det er bedst at vente og svært at gøre noget ved situationen.

Bergur Olsen er en pensioneret fugleekspert, der i årtier arbejdede for Havstovan, Færøernes marine forskningsinstitut, og også han håber, at sygdommen med tiden dør ud.

Jeg møder ham på vej ud mod Mykinesholmen, hvor han er taget ud for at tage billeder af sulebestanden med sin drone, men vinden var for stærk, så Olsen er på vej mod bygden igen. Da jeg omkring en uge senere taler i telefon med ham, har han været ude at tage billeder af bjergvæggene med kamera, og der har han set mange døde fugle.

»Det her har vi aldrig prøvet før,« forklarer den rutinerede ekspert.

Derfor er det også svært at sige nøjagtigt, hvad der vil ske med bestandene.

»Det kan have stor indflydelse på bestandene, men det kan også være, at sygdommen med tiden går over,« siger han.

Sjúrður Hammer siger, at alt tegner til, at sygdommen vil vare i hvert fald nogle år. Han er meget bekymret.

»Det er ikke utænkeligt, at sulebestanden er blevet 20-40 procent mindre. Storkjoven er sandsynligvis mindsket betydeligt mere, forklarer han.

For Esbern í Eyðanstovu, der har fanget gråsule, som er sulens unge, siden 80erne, står en vigtig tradition på spil.

»Det er faktisk højdepunktet af året, når vi tager på sulefangst.«

Læs også om havets mest frygtindgydende rovdyr, der er vendt tilbage til de hvide sandstrande på Cape Cod efter at have været væk i det meste af et århundrede.