Så er der ny nordisk voksenfantasy, der både er helt balstyrisk digtet og helt forfinet: Misteltenen er andet bind i Anne-Marie Vedsø Olesens trilogi Vølvens vej, der udspiller sig i en magisk, dansk jernalder med synske heltinder, småkonger, guderne fra Asgård samt et kurateret udvalg af skabninger fra folketroen, der beboer de andre verdener (De kender naturligvis Asgård og Midgård, men hvordan er det nu med Niflheim og Helheim?).

Nye læsere må begynde med første bind, Snehild, som sparkede døren af hængslerne forrige år, vandt DR Romanprisen 2022 og nu er solgt til filmatisering. Hvorfor var den sådan et hit? Dels er der den ret uimodståelige kombination af Game of Thrones-aura (det spektakulære, udklædte magtspil med højt dødstal) og Erik Menneskesøn-nostalgi (De ved, den der julekalenderfornemmelse; et nutidsmenneske, der som særlig udvalgt bliver hevet ind i en mytologisk fortid, hvor guderne er nogle, man andægtigt hænger ud med). Det særlige ved Vedsø Olesens Vølve-saga er, at det ikke bare er scenografi, forfatteren har et dybt kendskab til mytologien og bruger den smidigt og egensindigt, der bliver bygget en hel frisk og genfortryllet verden op af det mytologiske råmateriale.