Chok. Der lød et brag, og så var der stemmer så tydelige i rummet, som stod der nogen inde i lejligheden.

Det gjorde der nu ikke, fortæller Dorrit Willumsen mig nogle uger senere, mens hun tager koldt vand i køleskabet og viser mig ind i sin lyse stue med skrå vægge på femte sal. Men de håndværkere, der under uendelig og forstyrrende larm er i færd med at installere en elevator på bagtrappen i den opgang, hvor Willumsen bor, var kommet til at slå hul i væggen lige over komfuret, hvor dagens ret nu var mursten og støv på kogepladen.