Hvilken forskel gør det egentlig for danske lønmodtagere, om det danske forsvarsforbehold bliver afskaffet eller ej? Det undrer flere i fagbevægelsen sig over, efter at Lizette Risgaard, formand for paraplyorganisationen Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), har opfordret de 1,3 millioner medlemmer til at stemme ja.
»FH melder klart ud: Afskaf forsvarsforbeholdet,« lyder det blandt andet på FHs hjemmeside.
Den danske fagbevægelse beskæftiger sig ellers mest med spørgsmål af konkret betydning for danskernes arbejdsforhold. I øjeblikket står kampen for eksempel om en EU-mindsteløn, og hvornår danskerne må gå på pension.
På sin egen blog skriver formanden dog, at afskaffelsen er »vigtig for danske lønmodtagere«.
»Krig i Europa påvirker i dén grad energipriser, realløn og job,« lyder det fra Lizette Risgaard. Hun udviser endda en detaljeret interesse i Danmarks sikkerhedspolitiske placering på verdenskortet:
»Hvis forbeholdet afskaffes vil Danmark være med ved bordet, når EUs strategi og kapacitetsudvikling inden for cybersikkerhed, hybride trusler og militær mobilitet bliver lagt.«
Den pludselige interesse for militær manøvredygtighed tænder advarselslamperne hos Jan Hoby, næstformand hos Landsforeningen for Socialpædagoger.
»Der er intet i forsvarsforbeholdet, der får indflydelse på dansk arbejdsmarked. Lizette Risgaard støtter bare alt, hvad Socialdemokraterne gør. Indtil for nylig har Socialdemokratiet selv sagt, at forsvarsforbeholdet ikke umuliggør dansk deltagelse, men nu hvor regeringen har flyttet sig, gør FH det også. Lizette har kidnappet FHs medlemmer og gjort det til en underafdeling af Socialdemokratiet. Hun skider højt og flot på medlemmerne, for FH skal netop ikke være partipolitisk. Alligevel har regeringen haft mere gavn af Lizette, end medlemmerne har,« siger han.
I et brev til Lizette Risgaard har 134 tillidsfolk og fagligt aktive desuden protesteret imod hendes anbefaling og opbakning til, at regeringen bruger flere penge på forsvaret.
Ikke en kerneopgave
Mindre mystisk bliver sagen ikke af, at de tre største forbund under FH ikke selv anbefaler deres egne medlemmer at stemme ja. Heller ikke selvom de alle bekræfter, at de har givet Lizette Risgaard mandat til anbefalingen. Henning Overgaard, 3Fs formand, oplyser via mail, at forsvarsforbeholdet ikke gør den store forskel for hans medlemmer.
»Afstemningen handler om europæisk sikkerhedspolitik og er derfor, efter drøftelse og beslutning i vores hovedbestyrelse, ikke en kerneopgave for 3F. 3F opfordrer som forbund medlemmerne til at bruge deres stemme, men vil hverken anbefale et ja eller nej.«
Samme position indtager HK, hvor Anja C. Jensen er formand.
»Vi drøftede spørgsmålet i FHs forretningsudvalg, efter at afstemningen blev meldt ud af regeringen. HK bakker op om, at FH anbefaler et ja, men vi har også sagt, at vi ikke selv anbefaler vores medlemmer noget. Jeg tror, at mange spørger sig selv, hvad forsvarsforbeholdet har med os at gøre, og derfor anbefaler vi kun at søge oplysning og stemme efter overbevisning.«
Også FOA forholder sig neutralt.
John Ekebjærg-Jakobsen er formand for 3Fs lokalafdeling i København, der er erklæret EU-skeptisk.
»Jeg er bange for, at FHs ledelse er fanget af den samme hovsastemning som regeringen. De udskriver en folkeafstemning i ly af krigen, men vi oplever jo gang på gang, at det er svært at få indflydelse på beslutninger, der tages i Bruxelles. Vi ønsker ikke at afgive mere suverænitet.«
Arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra Københavns Universitet er netop nu i gang med et forskningsprojekt om fagbevægelsen forhold til EU. Han kan dog ikke svare på, hvilken forskel afstemningen gør for en dansk vvs'er eller sosu-assistent.
»Det har jeg ikke en god forklaring på. Jeg ved ikke, hvilken forskel forsvarsforbeholdet gør.«
– Er du stødt på forskning om, at forbeholdet skulle gøre en forskel?
»Jeg har ikke set det nævnt tidligere.«
Heller ikke Fødevareforbundet NNF – det eneste af foreløbig to forbund, der selv anbefaler et ja – kan pege på forskellen. Formand Ole Wehlast erkender over for mediet A4 Overenskomst, at forbeholdet ikke har meget med hans medlemmer at gøre.
»Det er jo ikke, fordi det har speciel betydning for fødevarearbejdere. Det betyder det samme for os som for alle andre danskere.«
Det fik ifølge A4 et medlem til at skrive følgende på Facebook: »Synes I skal fokusere på mere i løn til os på slagterierne.«
En oplysningskampagne
FH-formand Lizette Risgaard selv ønsker ikke at stille op til interview. Hun har heller ikke besvaret Weekendavisens skriftlige spørgsmål om, hvorvidt hun var i kontakt med regeringen inden sin anbefaling. Det har heller ikke været muligt at få oplyst, på hvilket grundlag hun garanterer sine medlemmer – som hun selv skriver – at »Danmark vil aldrig blive tvunget til at deltage i noget, som vi ikke ønsker.«
I stedet har hun sendt en skriftlig udtalelse.
»Der er på intet tidspunkt truffet en beslutning om, at FH skulle køre en decideret ja-kampagne. Der har hele tiden været tale om en oplysningskampagne, hvor vi anbefaler et ja. Det er uomgængeligt, at Danmark og Europa kommer til at tage større ansvar for egen sikkerhed og tryghed for at undgå flere forfærdelige krige. Vi kan se, at krig i den grad rammer lønmodtagerne i form af kraftigt stigende priser og på sigt færre job. I sidste ende er det naturligvis op til den enkelte at afgøre, om man stemmer ja eller nej,« skriver Lizette Risgaard.
Som et eksempel på oplysningskampagnen henviser FH til et gå hjem-møde om »det danske forsvarsforbehold og betydningen for danske lønmodtagere«. Ifølge programmet er det dog hverken beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard eller arbejdsmarkedsforskere, der skal redegøre for betydningen. Til gengæld er forsvarsminister Morten Bødskov og repræsentanter fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti inviteret.
Dansk Metal, der tilhører den mest EU-positive del af fagbevægelsen, anbefaler deres medlemmer at stemme ja.
»Det betyder ikke noget fra den ene dag til den anden for Dansk Metals medlemmer, om forsvarsforbeholdet bliver afskaffet. Men det skaber større tryghed, og det betyder noget, at man kan påvirke de internationale beslutninger. Man kan jo spørge en ukrainsk metalarbejder, om han gerne ville have været medlem af NATO og EU, inklusive forsvarssamarbejdet. Dertil vil det selvfølgelig betyde noget beskæftigelsesmæssigt for os, at dansk forsvar skal bruge flere penge. De vil efterspørge ny hardware, der giver nye arbejdspladser, og så mange af dem som muligt skal være danske,« siger formand Claus Jensen.
