I filosofikredse kan en vittig professor finde på at sige, at Platons hovedværk, Staten, der er bygget op som en lang, udredende, til tider pedantisk dialog ført an af Sokrates, i virkeligheden er Sokrates’ omstændige forsøg på at forklare sig over for hustruen, da han kommer hjem en tidlig morgen, og hun spørger: »Hvor var du i går aftes?«

I Skaberen, Taberen, Frelseren? påtager Søs Marie Serup og Mikkel Faurholdt sig opgaven at besvare spørgsmålet, som også indleder bogens forord: »Hvad skete der lige med Dansk Folkeparti?« Et fyldestgørende svar på dét kræver historiske omveje og krumspring i kronologien. For hvordan var det nu med Fremskridtspartiets opløsning? Hvem brugte ordet »paradigmeskift« om udlændingepolitik først? Og hvorfor har Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance givet Pia Kjærsgaard røde knopper i 18 år? Forfatterne tager sig tid til at runde det hele. Ingen kilder citeres, læseren må stole på eksrådgivernes analytiske evner og kildenetværk og må samtidig affinde sig med politiske metavurderinger undervejs. Det bevirker flow og fremgang, men kræver, at læseren tager sine egne forbehold. Eksempelvis når »mange« siger, at partiets medlemmer er »tykmavede, glade mennesker«, der sætter pris på »bowling og bajere«. Morsomt, men også halvfejt i en ellers lødig tekst.