Lige siden vore forfædre for omkring 17.000 år siden krattede sirlige jagtmotiver på klippevæggen i Lascaux-hulerne i Dordogne, har kunst og litteratur kredset om menneskets forhold til den vilde natur og dens utæmmede fauna. I den forstand er rammen om den franske forfatter Sylvain Tessons prisbelønnede roman Snelepoarden – der netop er udkommet i dansk oversættelse – ingen undtagelse. Men i sin form, sit sprog og sin tilgang til emnet er den alligevel anderledes.

Tesson falder i snak med naturfotografen Munier, der efter at have set ham an inviterer ham med til Tibet for at jage den sagnomspundne sneleopard, som han selv har ledt efter i seks år, og som man i lang tid troede uddød. »Det er det, den vil have os til at tro,« siger Munier som optakt til deres fælles eventyr.