Hvis nu de fire glimrende bøger, jeg bunke­anmelder her med den tematiske undskyldning, at de alle handler om velfærdssamfundets goder og dæmonier, var én bog, en virkelig stor, tyk roman, så ville den være ret meget mere end glimrende – og en hel del mere endnu, hvis kun to tredjedele fra den af bøgerne, der er en novellesamling, var inkluderet.

Novellesamlingen hedder Mælkekassetårn og har den endnu mere monstrøst sammensatte genrebetegnelse »daginstitutionsnoveller«, hvilket er en dejligt specifik bestilling til de forfattere, redaktørerne har udvalgt, frem for de sædvanlige, groft uinspirerende, uendeligt vage enquete-temaer, venskab, lykke, jalousi etc. Og eftersom pædagogmedhjælper er et oplagt fritidsjob for digterspirer og unge forfatterplanter, så er der noveller set fra både forældres/børns og pædagogers/pædagogmedhjælperes synspunkt.