Laurbærgesen. Peter Laugesens nye digtsamling tusser rundt i Brabrand-landskabet med en voldsomt intens og skøn og lysende tysthed.
Gult blir rødt orange går i sort
Der er bare så forbandet smukke – S, M, U, K, K, E – digte i Peter Laugesens nye digtsamling, der insisterende banalt bare hedder Steder på vejen.
Det forekommer vigtigt her at fremhæve og koncentrere sig om denne skønhedens reelle forekomst, også bare fordi smukheden, kønheden, skønheden sjældent er det, der fremhæves i hans poesi, selv af en forbenet fan som undertegnede. Og jeg må hellere straks præsentere et indiskutabelt eksempel, som ovenikøbet rimer, og ovenikøbet rimer rent, ikke, som det oftest er tilfældet, vrængende, der er sørme også en titel, en helt straight en, »tidsel«:
Del:
