Podcast. Claus Meyer og Weekendavisen er taget på jagt efter de store visioner i madens verden. I tre afsnit undersøger han, hvordan vores fødevarer skal blive til, så vi belaster jorden og naturen mindre uden at gå på kompromis med smagen.

Kys jorden

 Foto:  Foto:

Siden medlemskabet af EF i 1972 har dansk landbrug været præget af stordrift, standardisering og effektivisering. Nu står vi midt i en klima- og biodiversitetskrise, og det er nødvendigt at omlægge vores fødevaresystemer, så vi belaster jorden og naturen langt mindre.

Men når det nu handler om mad, må det ikke gå ud over smagen.

Det er udgangspunktet for podcastserien Kys jorden, hvor Claus Meyer og Weekendavisen opsøger tre visionære stemmer indenfor for landbrug- og fødevareproduktion i Danmark. Hver især har de dedikeret deres virke til at forandre vores fødevaresystemer i en bæredygtig retning. Hver især har de et afsnit i denne serie.

1. kapitel – Det smagløse landbrug

»Vi har brug for nye helte i landbruget. De traditionelle landmænd har mistet orienteringen og forbindelsen til den mad, de producerer,« siger Jacob Grønlykke, der er stifter af Løgismose.

2. kapitel – Vilde oste med vilde ambitioner

På Sydfyn drømmer ostebonden Mikkel Fødegård og familie om at tage konkurrencen op med den danske industriost. Med kobbergryde, råmælk og vildkultur er det ambitionen at skabe en regional produktion af oste efter schweizisk fremstillingskunst. En produktion som tager højde for nænsom naturpleje og dyrehold.

3. kapitel – Regenerativt jordbrug til fremtiden

»Vi skal ikke råbe op, vi skal bevise det med vores hænder«, siger Sandra Villumsen på Farendløse Mosteri syd for Ringsted. Her dyrker hun jorden regenerativt. Det betyder ingen brug af plov eller harve for at optimere jordens mikroliv og næring.

Find 'Kys jorden' hvor De ellers lytter til podcast

Apple
Spotify