Bjørnebo. Bjørn Rasmussen skriver patetisk løftet, hjerteskærende forfinet poesi om at redde filtrede klumper af hår ud af sin hunds skridt.
Hjertet holder døgnåbent
Man læser jo også digte for at høre, hvordan digteren har det, og forhåbentlig har han og hun det godt, men selv hvis det ikke er tilfældet, er det jo også bare vigtigt med et livstegn, at få vished om at digtere skrivende er i live.
Og se bare, hvordan Bjørn-jeget i det første digt i Bjørn Rasmussens nye, hardcore-henrivende digtsamling Forgabt servicemindet sørger for at fortælle os, læserne, hvordan hans livssituation, tre år efter »romanen« Gråhvid, hvor han og ægtemanden gled fra hinanden, egentlig tegner sig, samtidig med at en hyperbanal hverdagsmorgen minutiøst refereres, og en hys toiletvision varsomt udfoldes, og guldkorn smides i grams med løs hånd:
Del: