Afhængighed. I mere end 20 år har et massivt misbrug af opioider plaget USA. Under coronakrisen er antallet af overdoser igen skudt i vejret.

Den anden epidemi

Coronapandemien har ramt USA hårdt og er som i de fleste andre lande løbet med det meste af opmærksomheden det seneste halvandet år. Covid-19 er dog langtfra den eneste sundhedskrise i landet, der fortsat hærges af en dyb og vidtrækkende afhængighed af stærkt smertestillende lægemidler, de såkaldte opioider.

Historien er så grotesk, at den er svær helt at begribe. Det startede i 1990erne, hvor amerikanske medicinalvirksomheder begyndte at markedsføre opioider som et moderne vidundermiddel, der sikkert og effektivt kunne afhjælpe smerter hos så godt som alle patientgrupper. Snart begyndte landets læger med rund hånd at udskrive recepter på de smertestillende præparater, der hurtigt blev dominerende. Det fik voldsomme konsekvenser.

Medicinalfirmaerne havde stærkt underdrevet opioidernes afhængighedsskabende effekter, og på få år blev hundredtusindvis af amerikanere narkomaner. Da myndighederne gik til modangreb ved især at regulere udskrivningen af medikamenterne, søgte de desperate patienter mod det illegale marked, hvor særligt heroin blev den foretrukne substitut. I de senere år er nye og endnu kraftigere opioider kommet til. Ikke mindst fentanyl, der er 100 gange mere potent end morfin og 50 gange stærkere end heroin. Den massive misbrugskrise har sat dybe spor. Siden årtusindskiftet har over 500.000 amerikanere mistet livet som følge af en overdosis af opioider. Millioner er fortsat afhængige. Hver dag kommer 80 spædbørn til verden med abstinenser.

I sidste uge blev der sat et historisk punktum i den nedslående saga. Her godkendte en føderal dommer en konkursplan, der opløser den amerikanske medicinalgigant Purdue Pharma. Virksomheden fremstår som selve symbolet på den tragiske epidemi.

Det var Purdue Pharma, der i 1996 introducerede OxyContin, et smertestillende medikament baseret på det semisyntetiske opioid oxycodon. Præparatet blev et nybrud. Via langsomt opløselige kapsler blev midlet sendt ud i blodbanerne i bittesmå doser, der stort set umuliggjorde afhængighed, lød det bevingede budskab. Brugerne fandt dog hurtigt ud af, at kapslerne kunne knuses, så hele den højpotente dosis kunne indtages på én gang. Kimen til katastrofen var lagt.

I 2007 erkendte Purdue Pharma at have vildledt brugere af OxyContin såvel som læger og myndigheder, og siden er søgsmålene regnet ned over virksomheden og dens ejere, den hovedrige Sackler-familie. Med det nye konkursforlig er det endegyldigt slut med Purdue Pharma. Samtidig betaler Sackler-familien 4,5 milliarder dollar til kampen mod misbrugskrisen, der ruller ufortrødent videre.

Medicin på afveje

Opioider er en samlebetegnelse for stoffer, der udvindes af rå opium fra valmuen eller fremstilles syntetisk. Naturlige opioider tæller blandt andet morfin, kodein og heroin, mens metadon og fentanyl er eksempler på rent syntetiske udgaver. Opioiderne varierer i styrke, men fungerer grundlæggende på samme måde. De binder sig til opioidreceptorer i centralnervesystemet, hvor de blokerer for de signalstoffer, der får os til at føle smerte. Medicinsk brug af opioider som smertelindrende middel kan spores tilbage til det antikke Grækenland og det gamle Egypten.

»Opioider har til alle tider været et fantastisk værktøj til smertebehandling i korte perioder. I dag er medikamenterne særligt nyttige i forbindelse med store operationer eller svær sygdom som kræft. Problemet opstår, når ret potente varianter ordineres til patienter med milde og moderate smerter, som får opioiderne over lange perioder. Det er en meget farlig glidebane, for stofferne er ekstremt afhængighedsskabende,« siger Mads Uffe Pedersen, professor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

Afhængigheden har to årsager, forklarer han.

»Potente opioider kan give en euforisk følelse af afslappethed og velbehag, som får mange til at tage dem igen og igen. Herfra bider afhængigheden sig hurtigt fast. Dels vil man på kort tid opbygge en stadig højere tolerance over for stofferne og derfor have brug for større og større doser for at opnå den ønskede effekt. Dels er abstinenserne ved ikke at få opioiderne så voldsomme, at mange slet ikke kan holde op. De får kvalme, diarré, muskelsmerter og feber, oplever søvnløshed, depression og apati og søger derfor tilflugt i endnu en rus.«

Så kom corona

For få år siden så det en kort overgang ud til, at krisen var i tilbagegang. Fra 2017 til 2019 faldt antallet af både overdoser og dødsfald en smule, men på det seneste er situationen eskaleret på ny. Ifølge en foreløbig opgørelse fra USAs nationale center for sundhedsstatistik mistede 93.331 amerikanere livet på grund af overdoser fra december 2019 til december 2020 – det højeste antal, der hidtil er registreret. 69.710 af overdoserne involverede opioider, en stigning fra 50.963 i 2019. Udviklingen drives især af fentanyl og andre højpotente syntetiske opioider på det sorte marked.

En del af forklaringen skal tilsyneladende findes i coronapandemien, fortæller Brian King, professor og leder af afdeling for geografi ved Pennsylvania State University. Her står han i spidsen for en tværfaglig forskningsgruppe, der undersøger, hvordan forskellige demografiske mønstre påvirker antallet af opioid­relaterede overdoser og dødsfald på countyniveau i staterne Pennsylvania, Kentucky og West Virginia.

I et nyligt studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Drug Issues har forskerne kigget nærmere på den månedlige udvikling i antallet af både fatale og ikkefatale overdoser af opioider i Pennsylvania før og efter 1. april 2020, hvor USA for alvor lukkede ned som følge af covid-19. De påviser en signifikant stigning i begge typer af overdoser efter coronanedlukningen. Tendensen ses hos både hvide og sorte og går igen på tværs af køn og flere aldersgrupper. Især de 30 til 39-årige og 40 til 49-årige er hårdt ramt. I gennemsnit voksede antallet af overdoser fra omkring 375 om måneden før nedlukningen til 437 månedlige tilfælde efter nedlukningen.

Forskergruppen har også undersøgt årsagerne til udviklingen. De vurderer, at især stigende arbejdsløshed, social isolation og sværere adgang til fysiske lægekonsultationer har spillet en vigtig rolle.

»Mennesker, der kæmper med et misbrug af opioider, vil i mange tilfælde være særligt sårbare over for at miste deres arbejde eller blive afskåret fra venner, familie og fysiske møder med læger og sagsbehandlere. Arbejdsløsheden i Pennsylvania voksede fra 5 til 16 procent alene fra marts til april 2020, hvor flere end 700.000 personer mistede deres arbejde. Det har sandsynligvis fået flere til at vende sig mod stoffer som opioider,« siger Brian King.

»Misbrugsrådgivere fortæller om folk, der har været stoffri i årevis, men er vendt tilbage til opioiderne, fordi deres sociale og økonomiske sikkerhedsnet er forsvundet under pandemien.«

Side 51