Interview. Martin Krasnik spørger Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, efter en uge med udlændingepolitisk ballade:

Tror I, at I er en flertalsregering?

Tre mødre, fjorten børn og en landsby på Langeland skabte en hel del forklaringsproblemer for den socialdemokratiske regering i denne uge.

Tirsdag måtte tre af regeringens ministre - Jeppe Kofod, Nick Hækkerup og Astrid Krag - efter måneders stålfast rysten på hovedet erkende, at det nok alligevel er mere sikkert at få de danske IS-mødre og deres børn hjem til Danmark end at lade dem radikalisere i de kurdiske fangelejre.

Og onsdag måtte en fjerde minister, Mattias Tesfaye, så forklare skønheden i at oprette et nyt udrejsecenter uden for Bagenkop på Langeland.

I Weekendavisens ugentlig podcast Avistid spørger chefredaktør Martin Krasnik den socialdemokratiske udlændingeordfører Rasmus Stoklund, om regeringen helt havde glemt, at den har brug for et parlamentarisk flertal?

De kan høre hele interviewet med Rasmus Stoklund i ugens Avistid eller læse et redigeret uddrag under podcastafspilleren.

»Uanset hvor du skulle lægge sådan et center her, så ville der være protester imod,« siger Rasmus Stoklund i interviewet.

- Det kan være, det er naivt. Men det forekommer mig helt utroligt, at man går så langt med sådan nogle planer og køber bygninger uden at sikre sig, at der er et flertal?

»Det er jo ikke en beslutning, der formelt set kræver et flertal i Folketinget. Det er en beslutning, der formelt set kan træffes af en minister. Billedet ændrer sig så i det øjeblik, hvor der er et flertal i Folketinget, der beslutter sig for at stå sammen om at spænde ben for det. Så har vi et nyt scenarie.«

- I bliver nødt til at gøre det her i nattens mulm og mørke, før I informerer den lokale borgmester og jeres egne støttepartier. Det virker helt fordækt og amatøragtigt?

»Det kan du jo bedre vurdere end mig. Men sagen er, at der har været en problemstilling, der skulle løses. Der har ikke været nogen tradition for, at man har involveret Folketinget i det her. Det har været en ministers opgave til enhver tid.«

- Hvornår fik du det selv at vide?

»At der var et flertal imod?«

- Nej, at det skulle være Sydlangeland, og at de bygninger var købt?

»Samtidig som borgmesteren og de andre blev orienteret.«

- Føler du dig så ikke også ført bag lyset?

»Nej, det gør jeg ikke. Jeg har det faktisk meget godt med det.«

- Så du mener ikke, det er et tegn på en regering, som simpelthen har troet sig for sikker i sin sag, og som kunne gennemføre endnu en ting på udlændingeområdet uden at sikre sig, at der var flertal?

»Jeg synes ikke, det er udtryk for noget fordækt, som du siger.«

- Det kunne være, at vi kunne bruge den her anledning til at skabe en ny tradition for, at man spørger Folketinget, om man skal gøre noget så kontroversielt, før man gør det?

»Ja, det er muligt.«

- Er du ikke enig i det egentlig?

»Jo, det kan godt være, at det bliver udkommet af det her. Nu skal vi jo have et møde på tirsdag med partierne, som danner det her flertal imod os. Og det kan meget vel blive udkommet, at det bliver en anden proces. Hvis der kommer en næste gang. Indtil videre er der jo kun et flertal imod det her forslag. Der er ikke rigtig et flertal for noget andet.«

Ude godt, hjemme bedst

Rasmus Stoklund har i månedsvis stået hårdt på, at regeringen under ingen omstændigheder ønskede at hente hverken mænd eller kvinder hjem, hvis de havde tilsluttet sig Islamisk Stat.

Men en ny vurdering fra Politiets Efterretningstjeneste har - ifølge regeringens egen udlægning - fået dem til at ombestemme sig.

Læs også Hans Mortensens artikel om, hvordan regeringen selv har banet vejen for nederlaget.

»De siger, at det ikke er et spørgsmål, om de kommer til Danmark. Det er et spørgsmål om hvornår og hvordan. Fordi kurderne sender signaler om, at de snart vil sætte dem på fri fod. Og derfor mener Politiets Efterretningstjeneste, at det mest sikre nu er at tage dem hjem kontrolleret,« forklarer Rasmus Stoklund.

– Så du er overbevist af den her rapport? Dig, der har sagt det her igen og igen. Du er personligt overbevist om, at tingene nu er helt anderledes, og at vi nu må tage de her mennesker hjem?

»Jeg synes, det er et valg mellem forskellige onder. Det synes jeg hele tiden, det har været. Og så handler det om, hvilket onde der vejer tungest.«

– Og mener du virkelig, at den her rapport er så anderledes i forhold til så bastant, du har udtalt dig?

»Ja, det mener jeg.«

– Den flytter dig simpelthen?

»Ja, det mener jeg, at den gør. Hvis jeg stod her, og vi havde fået den rapport i tirsdags, hvor der står fra Politiets Efterretningstjeneste, at det er mest hensigtsmæssigt at tage dem hjem nu, så har jeg svært ved at se, hvordan man skulle undlade at følge den anbefaling.«

– Med alt det, du har ment de sidste par år om det her, og den enorme skråsikkerhed, du har udtalt dig med, kan du så med troværdighed sige det?

»Jeg ved ikke, om jeg kan gøre det med troværdighed. Det kan jeg jo godt fornemme, at du ikke synes, jeg kan. Men det er jeg jo nødt til at sige, at ja, det mener jeg.«

– Det er du nødt til at sige? Men det er ikke rigtigt?

»Nej, det, jeg kommenterer på nu, er, at du siger, at jeg ikke er troværdig. Men jeg kan ikke se, hvordan jeg skulle gøre andet end at følge en ret klar anbefaling fra Politiets Efterretningstjeneste, som vi ikke har haft hidtil.«

– For hvis skyld er det, at de skal hjem?

»For sikkerheden i Danmark.«

De kan høre resten af interviewet i ugens Avistid.

Udsendelsen er tilrettelagt og produceret af Karen Sigrid Jacobsen og Cecilie Blomquist. Hør tidligere udgaver af Avistid her.

Side



        



Skribenternes avis

Morten Beiter

Marta Sørensen

Klaus Rothstein

Tine Eiby