Intet dufter mere af grå, nedlukket januar end de officielle kostråd, og som en slags forsinket julegave fik vi i årets første dage en ny udgave af de danske anbefalinger at lune os ved i den mørke tid. De skal ikke blot lære os at spise sundt, men også klimavenligt. Flere bælgfrugter, mere grønt og mindre kød, lyder opfordringen til danskerne.
Man kan diskutere, om evidensen fra den notorisk usikre ernæringsvidenskab kan bære den slags officielt stemplede anbefalinger, og rynke brynene over interessekonflikterne i nogle af klimaaftryksstudierne, men lad os et øjeblik glemme detaljerne og vende blikket mod den overordnede idé om, at vi kan løse tidens store problemer ved en masse små puf til de enkelte borgeres livsstil.
Rådene er ikke en løftet pegefinger, men en hjælp til danskere, der gerne vil spise mere klimavenligt, lyder det sympatisk fra den nye fødevareminister, Rasmus Prehn, i den ledsagende pressemeddelelse. Men når man på den måde ser sig nødsaget til at dementere sin egen løftede pegefinger, er det måske et udtryk for, at den slags officielle anbefalinger alligevel har det med at leve videre som formaninger i den offentlige samtale.
Hvis det kan få nogle til at skære ned for oksekød og op for linser, er det så ikke værd at tage den lille sejr med? Når man står over for en alvorlig trussel, kan det være fristende ved enhver given lejlighed at give folk et lille puf i den rigtige retning. Men selvom pandemien har vist os, at folk er i stand til at ændre deres liv fundamentalt, når en presserende trussel kræver det, kan jeg godt frygte, at den villighed undermineres, hvis folk konstant skal konfronteres med subtile appeller til den dårlige samvittighed.
Gode råd er billige, og det er fint, hvis nogle skifter bøffer ud med bønner, men det er de store strukturelle reformer, der for alvor kan sænke udledningen af kuldioxid. Vi har fået et sæt klimakostråd, men til gengæld er den ensartede CO₂-afgift, som alverdens eksperter længe har efterspurgt, nu blevet udsat til 2023.
Et studie publiceret i tidsskriftet Nature Climate Change i 2019 antyder, at de små puf i værste fald kan mindske tilslutningen til reformer som CO₂-afgifter.
Et enkelt studie beviser intet, men måske er der grund til at overveje, om det store fokus på den enkeltes livsstil risikerer at give folk klimaforstoppelse og flytte ansvaret for at løse klimakrisen fra politikerne til den enkelte borger.
