GRØNLANDS vælgere kan dårligt påstå blot at være små brikker uden indflydelse på deres eget liv og verden derude. Godt 40.000 stemmeberettigede grønlændere kunne sætte krydset i tirsdags, hvilket svarer – uden sammenligning i øvrigt – til Randers Sydkreds. 27.079 stemte, hvilket giver den laveste valgdeltagelse siden Hjemmestyrets grundlæggelse i 1979. Disse få tusinde vælgere afgør ikke bare, hvem der bestemmer i Grøn­land. De bestemmer på længere sigt Rigsfællesskabets fremtid, og deres valg har konsekvenser for klodens stormagter, sikkerhed, råstoffer og klimapolitik i et globalt perspektiv. Det passer ikke helt i mange grønlænderes selv­fremstilling, for her er man i lommen på Danmark eller USA, en lille brik i et stort, kynisk spil. Den fortælling er – i hvert fald ikke længere – sand. Grønlænderne er de mest indflydelsesrige vælgere i verden.

HEDE drømme om selvstændighed, som de har udfoldet sig i mange år, fik ved dette valg en meget konkret form. Valget handlede ikke mindst om planerne for at udvinde sjældne jordarter og uran i Kvanefjeldet ved Narsaq. Troværdige beregninger lovede potentielle gevinster, der ville løse de økonomiske problemer, som udgør den største, praktiske forhindring for grønlandsk løsrivelse. Men vælgerne sagde nej tak. De frygter de miljømæssige konsekvenser for beboerne, men måske mest, at der igen kommer folk udefra og »udnytter« Grønland. Og de gjorde den politiske repræsentant for dette nej, venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA), til det største parti.