Voldtægt er den største frygt for mange kvinder, og det kan ingen statistikker i verden ændre på. På vej hjem fra byen en nat råber en fyr ad mig, mens jeg kører forbi på min kassecykel. Da jeg er nødt til at standse for rødt lys, haler han ind på mig og bliver ved med at råbe, indtil jeg anspændt tager høretelefonerne ud.

»Kan du køre mig ud til Bellahøj?« siger han, som om jeg er en taxaservice.