Kommentar. Skal man ikke snart sætte dansk kunsthåndværk fri af designmodernismen?
Det hjemløse kunsthåndværk
Charlotte Juls artikel »Det kloge kunsthåndværk« (WA #11) fremstiller på fineste vis kunsthåndværkets sårbarhed. Denne langsommelige materialebaserede kunstneriske afsøgning, som kunsthåndværkbegrebet dækker over, er let at ignorere, når den slags ikke er fashionabelt. Men den er endnu lettere at overrumple, når den slags er en vouge, som den er nu. Derfor ender man med polerede ideer, der italesætter kunsthåndværkets natur, men som mangler at bakke det op med et reelt materialebaseret nørderi i disse genstandes tilstedekomst.
Mindcraft-ideen er dog også problematisk på et dybere plan. I ikke-pandemitider bliver Mindcraft-udstillingen lanceret under designugen i Milano, og denne tilknytning til designfeltet repræsenterer en fejlagtig forståelse af, hvor kernen af kunsthåndværket rent faktisk ligger i disse dage.
Del: