Jeg elsker klogt kunsthåndværk. Der, hvor kvaliteten af det håndværk og den faglighed, der bliver lagt for dagen, bliver noget mere end bare det konkrete: noget relevant, noget universelt. Kunsthåndværk er, for mig at se, i modsætning til kunsten selve det at mestre et håndværk. At have trænet, øvet sig og arbejdet så meget med et materiale, at man kender det ud og ind. Ved, hvad det kan, og hvornår man kan trække det yderligere – til grænsen og i nogle tilfælde over. For at skabe. For at udvikle. For at kommunikere.

The Mindcraft Project 2021 lancerede sin nye udstilling i denne uge, og da jeg gennemså værkerne og særligt udøverne bag, blev jeg i tvivl om projektets geniale præmis mellem »mind« og »craft«, der imødekommer ovenstående, det kloge kunsthåndværk. Kun to ud af ti deltagere er nemlig reelt set kunsthåndværkere og har skabt værker ud fra et fagligt fundament i håndværket og materialet. De to, jeg taler om, er glaskunstner Stine Bidstrup og snedker– og møbelfeinschmecker Rasmus Fenhann. The Mindcraft Projects øvrige deltagere i år er arkitekter og kunstnere (minus Stine Mikkelsen, der kommer fra tekstil, men hun arbejder til gengæld udelukkende konceptuelt og kunstnerisk) – og det er her, jeg mister overblikket og retningen.