Boganmeldelse. Ny roman handler om at vokse op i en skrækkeligt mormonsk familie, og det gør den så bare, helt uden kunst og kunstfærdighed.

Det hellige undertøj er beskidt

Jeg har allerede været groft forkælet med fremragende prosa denne forårssæson, både som anmelder og som frivillig læser: Guldager, Helle, Weitze, Hesselholdt, Grønfeldt, debutanterne Bech og Daugbjerg, og derfor har jeg i første omgang simpelthen svært ved at forstå, at man kan få lov til på landets største forlag at udgive så glansløst livsrefererende prosa som den, man keder sig bravt med i Rachel Rösts debutroman Grundvold.

Indtil jeg kommer i tanker om, at prosaoriginalitet, herunder debutprosaoriginalitet, er undtagelsen, ikke mindst hos Gyldendal, og at original, bindstærk, selvbiografisk debutprosa som den, der stråler skarpt i Glenn Bechs Farskibet, også udgivet af Gyldendal, er lige så forbandet sjælden som lyserøde elefanter på Rådhuspladsen. Det er Röst, der er reglen, en ud af utallet af grå, klagende duer.

larsbukdahl
(f. 1968) er forfatter og anmelder. Cand. phil. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Debuterede som anmelder i Kristeligt Dagblad i 1988, sluttede sig til Weekendavisen i 1996, Debuterede som forfatter med digtsamlingen Readymade! i 1987, har siden udgivet både digte, romaner, rim og remser, børnebøger og litterære monografier, senest kom erindringsteksterne Korshøjen, 2018. Siden 2008 redaktør på det hæderkronede poesitidsskrift Hvedekorn. Blogger på bloggen Blogdahl og bebor desuden en hjemmeside larsbukdah.dk. Modtog 2008 Kunstrådets Formidlingspris.