Kunstnerverden. Ann Linn Palm Hansens debut er en eftertænksom kunstnerroman, der føles som at læse sin geniale vens dagbog.

Vidunderligt verdensfjern

Pludselig kan der dukke en lille, mirakuløs bog op, som føles som et nyt, særligt bekendtskab, en ny samtalepartner og talsperson. Således kunstner Ann Linn Palm Hansens skønlitterære debut. Igennem landskaber tilhører en klassisk genre, som det er en fryd at få genoplivet: kunstnerromanen, der både skildrer hovedpersonen som kunstner og livet inden for kunstnerverdenen. Er den for alle? Næppe. Er jeg personligt henrevet? Absolut. Det er som at få lov at bladre gennem en andens notesbøger, løse papirer, dagbogsnotater, simpelthen: skitserede – men dybt kvalificerede – tanker.

Fragmenteret og levende snarere end plotstyret. Teksten er fuld af pigmenter, landskaber og former, der udfolder sig. Og af eftertænksomme notater: rejsenoter, overvejelser om arbejdet med kunsten og over kunstnerens egen personlighed og temperament, så vidt jeg kan se ret ukoket selvbiografisk. Hun rejser let, men har sit skrumlede sind på slæb: generthed, angsten for intimitet, tusind overvejelser om, hvad kunsten skal.

lime
(f. 1988) skriver om litteratur og teater, pop- og finkultur, og private følelser. Hun har tidligere undervist i litteraturvidenskab på Københavns Universitet og er kandidat i samme.