Hasselhelt. Efter tvende fjerne virkeligheder fiktiviserer Christina Hesselholdt nu atter, med humørsyg bravur, sin alter ego-floks nære og nærtagende realitet.

Klippemuslingerne, hvide og ihærdige!

Når man kommer til at tænke på fucking HCA, bliver prosapåskønnelse ikke fornemmere.

Det skete for mig helt spontant på side 34 i Christina Hesselholdts nye, hardcore-henrivende bog Feje blade sammen op mod vinden, femte bind omsider i hendes føljeton af »fortællekredse« (selvom genrebetegnelsen denne gang er »roman«) om og med Camilla og hendes »selskab« af venner, Alma, Edwina, Edward og Kristian (i rækkefølge efter, hvor ofte de, i hver deres signerede jeg-talebokse, kommer til orde), fra det meget dyrecentrerede kapitel »Mig og fuglene, Lille Hans og hestene« i en meget dyrecentreret bog; Camilla befinder sig i sit arvede sommerhus – langt citat, store stilister skal citeres langt:

larsbukdahl
(f. 1968) er forfatter og anmelder. Cand. phil. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Debuterede som anmelder i Kristeligt Dagblad i 1988, sluttede sig til Weekendavisen i 1996, Debuterede som forfatter med digtsamlingen Readymade! i 1987, har siden udgivet både digte, romaner, rim og remser, børnebøger og litterære monografier, senest kom erindringsteksterne Korshøjen, 2018. Siden 2008 redaktør på det hæderkronede poesitidsskrift Hvedekorn. Blogger på bloggen Blogdahl og bebor desuden en hjemmeside larsbukdah.dk. Modtog 2008 Kunstrådets Formidlingspris.