Den britiske invasion

John Dillermand er en fiks, tilbageskuende ide. En parodi på verdens penisfiksering, der med åbne øjne deltager i selvsamme. Det er også en forholdsvist uinteressant serie med en herlig intro-melodi, der har skabt mere omtale, end den kunne bære. Hvis børn griner af det, er det godt.

Seriøse mennesker i forskellige DR-cheflag diskuterer tv-serien John Dillermand på DR Ramasjang, før den bliver sendt. En stribe af Christoffer Zieler.

Ansvaret ligger i Det Hvide Hus og Trump vil nu blive husket som en af de mest skandaløse præsidenter, men blamagen klæber til hele Det Republikanske Parti og flere af de mest toneangivende arvtagere efter Trump.

Det var nok ikke sande Trump-tilhængere, der brød ind i Kongressen. Og hvis det var, så døde de for kærligheden til deres land. Historien set fra den anden side.

Der er udbredt utilfredshed med EUs vaccineindkøb på Borgen. Men ingen aner, hvor ansvaret skal placeres.

Nu vi har udholdt ventetiden på en vaccine, så lad os bruge den med fornuft, så den ikke går til spilde.

Virus er snedig, og de nye mutationer har muligvis tilpasset sig vores nedlukninger. 15 forskere diskuterer den nye britiske variant.

Humøret i den britiske hovedstad svinger mellem håb og modløshed i kapløbet mellem udbredelsen af vacciner og den nye britiske coronamutation.

EU og Kina har indgået en handelsaftale, der først og fremmest kommer tyske erhvervsgiganter til gode. Men kan vi overhovedet indgå en regelbaseret aftale med det Kina, der er kendt for at bryde reglerne?

På næste lørdag vælger CDU sin kommende formand. Men det bliver ikke nødvendigvis partiets kanslerkandidat; dertil er kandidatfeltet for sølle.

Med COVID-19 oplevede vi en trussel, der var reel og ikke diffus og fjern som klimaforandringer eller kunstig intelligens. Hvordan skal vi reagere på verdensomspændende problemer fremover?

Medierne har allerede tildelt ungarske Katalin Karikó med Askepot-historien en Nobelpris for mRNA-vaccinen. Men hvad med tyskerne, der kom først?