Debutderbyvinder. Debutanten Anna Rieder illuminerer forfinet og kraftfuldt det gennemtrængende blik fra dårekisten.
Metroen svæver højt over hækken
Der var en kedelig tendens tilbage i 90erne, hvor vild og intens prosaisk skrift som et antiklimaks lod sig reducere til resultat af en mere eller mindre diagnosticeret sindslidelse. Det skete næsten i Kirsten Hammanns mesterværk Vera Winkelvir, og det skete til overflod i Camilla Christensens ikke-mesterværk Floras verden.
Det er på en fin og stærk måde den modsatte operation, debutanten Anna Rieder foretager i sin tindrende talentfulde digtsamling Hindebæger: Her er udgangspunktet sindslidelse (eller »sindslidelse«) og psykiatrisk indlæggelse (uden citationstegn) og derfra, fra sygdommen (eller »sygdommen«) og indlæggelsen, springer de poetiske gnister og syner.
Del: