Kristuslegenden og de sårede divaer

Jeg kan stadig genkalde mig chokket ved at finde ud af, at man ikke behøver eje et stuebord. Det var en barndomsveninde, der bemærkede det en dag, vi sad og indrettede hendes dukkehus, og jeg forestiller mig, at Suzanne Brøggers debutbog Fri os fra kærligheden må have haft en tilsvarende rystende effekt, da den udkom i 1973. Der kom hun og tog afstand fra kernefamiliens kvælende favntag, ægteskabets mytologisering og privatlivet som koncept. Og skrev om voldtægt, porno og transvestisme. Om de historisk betingede synkelodder, der forhindrer nordiske middelklassemennesker (og især kvinder) i at gøre sig frie.

Passende er det, at Suzanne Brøgger har brugt det store danske #MeToo-år på at revidere sine oprindelige antagelser. Resultatet er Med egen hånd, der ligesom Fri os fra kærligheden og Kærlighedens veje og vildveje (1975) består af essays, interview, kortfiktion og skæbnefortællinger. Forfatterens interesse for at gå i dialog med sine gamle tekster er ikke ny. I 2017 udgav hun Koral, en kondenseret genskrivning af romanføljetonen Creme fraiche (1978), Ja (1984) og Transparence (1993), og i den forbindelse udtalte hun: »Jeg tror, at man livet igennem reviderer sin livshistorie, og når man bliver ældre, ser man den i et andet lys.«