Selv virologerne har svært ved at blive enige om, hvor farlig covid-19 egentlig er. Nogle nedtoner truslen ved at sammenligne med den almindelige influenza, som hvert år tager livet af op mod 650.000 mennesker på verdensplan, herunder mange hundrede danskere. Den italienske virolog Maria Rita Gismondo kalder den nye virus »farlig som en influenza«, og andre fremhæver ligefrem den almindelige sæsoninfluenza som betydeligt værre.

Som journalist og kommentator Henrik Qvortrup skrev for få dage siden på Twitter: »Hvorfor egentlig al den opstandelse?«