Livline. Ernest Hemingway var ikke selv stolt af sin journalistik. Hans reportager gennem fire årtier afslører de bedste og de værste sider af den amerikanske forfatter og hans tid.
En fisker i tidens strøm
Hvad er værdien af en tekst, som er blevet afvist af sin egen skaber? Spørgsmålet presser sig på, når man læser Hemingway. Udvalgte reportager fra fire årtier. For selvom Hemingway var journalist, før han blev forfatter, var han altid af den overbevisning, at fiktionen var hans egentlige kunst: »Hvis man har tjent til dagen og vejen som avisskribent, lært faget, skrevet mod deadlines, skrevet for at få noget gjort færdigt snarere end varigt, har intet menneske nogen ret til at grave den slags op og holde det op mod det man har skrevet med det for øje at skrive så godt som man kan,« skrev Hemingway i et brev til en bekendt omkring år 1930. På det tidspunkt var han allerede en internationalt anerkendt forfatter.
Alligevel føles det hverken som blasfemi eller tidsspilde at gå om bord i et nyudgivet udvalg af hans reportager, skrevet gennem fire årtier. Trods den klare afstandtagen fra den tidlige profession fortsatte Hemingway med at sælge tekster til amerikanske magasiner indtil få år før sit selvmord i 1961, og læst i sammenhæng giver de indtryk af forfatterens udvikling fra start til slut.
