Karambolage. Ida Holmegaards personlige, notebogskloge prosaessay om tøj, tekstiler og køn føles så frit som at vågne en morgen og være blevet en anden: sig selv.
Blikket bliver til stof
To love is to pay attention. Det lille mantra går igen i Ida Holmegaards tænksomme, sårbare, egenartede Look. Bogen handler om tøj, tekstiler, mode, og hvordan stoffet, vi tager på, bliver læst (poetisk, fordømmende, forelsket, overfladisk) af vores omverden. Ida Holmegaard pays attention; hen er en nysgerrig, følsom tøj-læser, men konsekvent mere sval og skarp end sødladen; tøjet bliver overvejet kulturelt gennem en personlig refleksionsstrøm.
Det er en form for tekst, jeg har lyst til at opholde mig indeni – men hvilken form er det? Det er lidt kejtet at definere genrer, men bogen har selv utroligt let og naturligt ved at være i sin frie, ukonventionelle form. På forsiden står der »læsninger«, samtidig er teksten delvist selvbiografisk prosa (om kønsidentitet, om kærlighedsforhold, om meget besværlige arbejdsforhold og en stresssygdom) og et essay i romanlængde, der drømmende og alvorligt gennemgår forfattere og romankarakterers garderober eller tænker højt over for eksempel låneordet look:
Del: