To love is to pay attention. Det lille mantra går igen i Ida Holmegaards tænksomme, sårbare, egenartede Look. Bogen handler om tøj, tekstiler, mode, og hvordan stoffet, vi tager på, bliver læst (poetisk, fordømmende, for­elsket, overfladisk) af vores omverden. Ida Holme­gaard pays attention; hen er en nysgerrig, følsom tøj-læser, men konsekvent mere sval og skarp end sødladen; tøjet bliver overvejet kulturelt gennem en personlig refleksionsstrøm.

Det er en form for tekst, jeg har lyst til at opholde mig indeni – men hvilken form er det? Det er lidt kejtet at definere genrer, men bogen har selv utroligt let og naturligt ved at være i sin frie, ukonventionelle form. På forsiden står der »læsninger«, samtidig er teksten delvist selvbiografisk prosa (om kønsidentitet, om kærlighedsforhold, om meget besværlige arbejdsforhold og en stresssygdom) og et essay i romanlængde, der drømmende og alvorligt gennemgår forfattere og romankarakterers garderober eller tænker højt over for eksempel låneordet look: