De store europæiske fortællinger om krig er ofte blevet til på god afstand.

Da Daniel Kehlmanns roman Tyll om Trediveårskrigen udkom i 2017, var der mere end 400 år mellem fortælleren og hans emne, mens Leo Tolstoj skrev Krig og fred godt 50 år efter den franske invasion af Rusland i 1912. Uanset hvilken grad af langsyn en forfatter tilegner sig, har det flere fordele; man kender krigens udfald og kan se bort fra sociale og politiske hensyn. Desto mere bemærkelsesværdigt er det, at ukraineren Sergij Zjadan har formået at skrive en roman om krigen i sit hjemland, som ikke skal anbefales på grund af dens aktualitet, men på grund af bogens litterære kvaliteter.