DET gælder jo om at se det lyse i tilværelsen, især nu hvor mørket har sænket sig over landet, smitten spredes i rekordfart, storcentrene lukkes, og al social aktivitet indskrænkes. Sandt er det jo, at julen er i fare, forretningslivet vånder sig, og ensomheden truer, men mon ikke der er enkelte derude, måske især blandt lidt ældre herrer i landskabet, som i al stilfærdighed glæder sig over alt det, de nu har en lovlig undskyldning for at undgå?
BLIVER deres jul ikke en anelse mageligere, nu hvor de ligefrem af hensyn til almenvellet, smittetrykket, de overbebyrdede hospitaler, den generelle danske sundhedstilstand, ja, selve den menneskelige civilisations overlevelse simpelthen kan føle sig nødsaget til at takke nej til de ellers mange fristende tilbud om julefrokoster og familiesamvær i juletræets varme skær? Tænk i samfundssindets navn – med sænket blik, foldede hænder og en liste af beklagelser – at kunne melde fra til alle de anmassende kram, alle de stive smil, al den ujævne salmesang og alle de nærgående spørgsmål om ve og vel. Kan man ikke unde dem den stille tilfredshed, at de ikke længere behøver at gå modløse rundt i Magasin på jagt efter gaver til børnebørnene, som de nok fornemmer, de unge næppe værdsætter? Et nyttesløst ritual mindre, penge sparet?
RONKEDORERNES brigade blev måske ligefrem skuffet over, at statsminister Mette Frederiksen ikke gik længere med sine indskrænkninger i onsdags. Vist tænkes der med bekymring på de trængte forretninger, men alligevel: Er det forsvarligt kun at lukke storcentrene nu? Er det ikke dumdristigt stadig at tillade, at hele ti personer kan mødes omkring risengrøden? Burde hun ikke have lukket broerne? Vi kan da ikke have, at syge københavnere smitter deres påpasselige familie i Lemvig? Er det sikreste ikke at gå hele vejen og indføre udgangsforbud? Det er nu, der skal sættes ind! Det lønner sig i det lange løb.
JUL bliver måske ligefrem en sjælden fryd for dette næppe helt ubetydelige folkefærd. Den kommer til at foregå i trygt og velkendt selskab, formentlig i form af en hustru, som måske heller ikke har så meget imod at fordrive en omfattende og kærkommen julefred nedsænket i lænestolen foran en god film, en god bog eller måske, man har lov at håbe, en god avis. Glædelig jul til dem og alle andre.
