Kommentar. Glade bogbloggere og udspekulerede forlag samarbejder effektivt og lettere uhyggeligt om at markedsføre krimiprodukter.

Dilettantisk roseklub

Dilettantisk roseklub

OKAY, EN SLAGS QUIZ: Her er et uddrag fra en tekst, der handler om litteratur. Det er ikke en pressetekst, det er ikke en undervisningstekst, det er ikke en journalistisk tekst, det er ikke en kritisk tekst, men hvad er det så for en slags tekst?

»Igår gik turen til Gråsten og Sønderborg på tur med ’Pitbull’ og Anne Mette Hancock. Bogen udkom d. 2 januar til bragende anmeldelser, men hun har nu også bare skrevet en brandgod bog. Turen startede i bus i Kolding, hvor der blev indbudt til synnejysk quiz (som jeg failede for vildt i – (…)), ligesom der var tid til hyggelige snakke inden vi nåede Benniksgaard, der har en central rolle i bogen. Derfra gik turen til hendes forældre, der med generøs varme og stor gæstfrihed bød på bobler.«

Svar: Det er første del af teksten til et Instagram-opslag dateret 9. januar på profilen BOOKaREST, bestyret af Maria Bruun Fanø, boganmelder på Horsens Folkeblad, ved siden af et foto af forfatteren Anne Mette Hancock, der står smilende på en terrasse med et glas champagne. Det er BOOkaRESTs tredje opslag om Hancocks kriminalroman; det første blev slået op allerede 28. november med foto af et titelblad påstemplet »Fortroligt« og en tekst, der begyndte:

»ENDELIG! Det føles som om, at jeg har ventet forevigt! Igår kom en særlig mail. Om jeg vil læse tidligt med i Anne Mette Hancocks nyeste bog ’Pitbull’ i serien om Heloise Kaldan. Jeg havde troet, at jeg i bedste fald ville få den til juleferien.«

Nedenunder har forlaget Lindhardt og Ringhof og forfatteren kvitteret med hver deres »God læselyst«.

Læs også, hvorfor chefredaktøren for Euroman ikke mener, at annoncørbetalt indhold er et problem for den frie presse: »Tag dig sammen, journalistik«

Det andet Pitbull-opslag fra 1. januar – bogen udkom 2. januar – gengav en reklame for bogen hvor BOOKaREST »citeres« for at have givet bogen seks stjerner:

»Det har i en uges tid været helt officielt, at jeg virkelig godt kunne lide Anne Mette Hancocks ’Pitbull’, der udkommer imorgen. Nu må jeg endelig også afsløre hvorfor! Derfor kan du herunder læse uddrag af den anmeldelse, jeg bringer i avisen om nogle uger!«

I reklamen gengives og citeres desuden BogFriisens seks stjerner (»Plottet er ypperligt velgennemtænkt, i en klasse for sig og mildest talt overrumplende«), Frk. Tines Krimitankers seks perleplader, Fru Thulstrups seks lakridspiber samt fem hjerteemojis fra både Findals Krimiside og Krummes krummelurer.

Rekonstruktion af forlag-influencer-samarbejde: I god tid før aviser og co. har udvalgte (krimi)litterære influencere modtaget en udgave af romanen. I god tid før udgivelsen har de ladet deres vurderinger og/eller anmeldelser tilflyde forlaget, som derfor når at få dem med i citatannoncen i januarnummeret af Ud & Se. I en eller anden slags god tid har forlaget inviteret på bustur til Sønderjylland – med mulighed for selfies med forfatteren og kærlige dedikationer (»KÆRE JEANETTE TUSIND TAK FOR DIN FANTASTISKE ANMELDELSE AF PITBULL <3«).

Der er lige så lidt en fordring om litterært talent hos krimiforfattere som en fordring om kritisk talent hos bogbloggere.

Det er med skrækblandet fascination snarere end forargelse, jeg betragter denne alternative (krimi)litterære offentlighed og dens kissemissen med forlag og forfattere, derfor også den ekstensive beskrivelse af processen. Men influencer-anmeldelserne er i enhver forstand dilettantiske, klodsede og klumpede, tunge af lige dele skolereferat (flere citerer bagsideteksten verbatim) og kæk troskyldighed. Her er afslutningen på anmeldelsen på Krummes Krummelurer:

»Der er 5 kæmpe store hjerter ud af 5 til Anne Mette for ’Pitbull’. Køb den. Start når du har tid, for du lægger den ikke fra dig igen før du er færdig. Og du sidder med hjertet i halsen op til flere gange. Jeg var underholdt fra side 1 og til jeg vendte sidste blad. Anne Mette kan noget med ord. Hun leger med dem, og får det hele til at flyde frit, og næsten som poesi nogle gange. Jeg er mega fan ♥♥♥♥♥ Bogen er spændende og fængende, med et plot-twist. Anne Mette Hancock hører til blandt de allerbedste krimidronninger i verden ♥«.

Det er underligt, dét med stilen, som flere af influencerne fremhæver, for nu har jeg rent faktisk som led i min hårde research læst 100 sider af Pitbull, og stilen er absolut gråmeleret, overforklarende trivi-anonym, så langt væk fra poesi som det vel overhovedet er muligt at komme; her skildres en skurkagtig politimand, så ingen er i tvivl om også hans fysiognomis skurkagtighed:

»Han var en høj mand med spinkle arme og svage skuldre under den kortærmede skjorte, og Heloise skød ham til at være midt i halvtredserne. Øjnene var små og vagtsomme bag gullige brilleglas, og håret voksede tyndt over en høj pande.«

Det kan man jo også kalde en art dilettanteri; der er lige så lidt en fordring om litterært talent hos krimiforfattere som en fordring om kritisk talent hos bogbloggere, og på den måde er det jo, med forlagene som matchmakere, et match skabt i den kommercielle himmel.

Skrækken, der er blandet i min fascination, gælder Lindhardt og Ringhofs manipulative, småkorrupte elevatering af influencernes jammerlige anmeldelses-simulationer til genuine, respektable stykker kritik, der sikkert har været med til at sikre Pitbull en plads på bestsellerlisten, hvor Jyllands-Postens tre stjerner og Berlingskes fire næppe har drevet den hen.

Eller mere paranoidt: Når en kritisk faglighed nu åbenbart er fuldt undværlig i krimilitteraturen, er den det så også om et øjeblik i resten af litteraturen?

 

Læs også, hvordan de sociale medier har skabt deres egne reality-stjerner og kanaler: »Virkelighedens eventyr«

Side 19