Leder. Den afgørende værdi i håndteringen af corona er befolkningens og erhvervslivets tillid til regeringen. Den har statsministeren sat over styr på få dage.

Kø ved håndspritten

STATSMINISTEREN udsendte onsdag en meddelelse på Facebook. Det er hendes foretrukne kommunikationskanal, når hun vil ønske god søndag eftermiddag i efterårssolen med sin mand – og når hun vil fortælle en oprørt offentlighed, at den ikke skal lægge så meget i en af grundlovens hjørnesten. På Facebook udlægger hun uimodsagt teksten, hér skal hun ikke besvare irriterende spørgsmål: »Det er en stor beslutning« at aflive alle danske mink, skriver hun, ja, en »tung beslutning«. Men, understreger hun: »Folkesundheden må være det vigtigste.« Senere i opslaget lyder det, at »det viser sig efterfølgende, at der ikke var den nødvendige lovhjemmel«, og at »det var en klar fejl«. En fejl, altså. Ikke »nødvendig lovhjemmel«. Det lyder da ikke så alvorligt! Og da slet ikke så alvorligt som folkesundheden.

FORSTÅR man det ikke allerede, præciserer statsministeren det her: Folkesundheden står over alt andet. Mette Frederiksen prøver at afmontere den politiske skandale ved at falde tilbage på den strategi, der har fungeret så godt siden 11. marts: Sundhed trumfer økonomi. Sundhed trumfer produktion. Sundhed trumfer arbejdspladser. Argumentet har haft overvældende støtte i befolkningen: Folkesundheden står over alt andet i en pandemi, som udvikler sig uforudsigeligt og potentielt ødelæggende. Men intet, statsminister, heller ikke den hellige folkesundhed, står over grundloven.

IKKE så snart havde fødevareminister Mogens Jensen ladet, som om han slet ikke havde påbudt landets minkavlere at aflive deres bestande, men blot opfordret venligt til det, hvis de da selv havde lyst og kunne se logikken, før det stod klart, at han udmærket vidste, at den var helt gal. Søndag skrev han, at regeringen var klar over grundlovsbruddet, men ignorerede det. Grundloven stadfæster de klassiske frihedsrettigheder: den personlige frihed, ejendomsretten og boligens ukrænkelighed. Lige så lidt som staten må tilbageholde en borger uden grundlovsforhør og dommer, eller politiet undersøge en privat bolig uden dommerkendelse, må myndighederne ødelægge privat ejendom uden lovgivning og fuld erstatning. Disse rettigheder er knoglerne i et frit samfund; uden dem ville det hele falde sammen.

ALVOREN i at køre hele statsapparatet hen over ejendomsretten og familiers livsværk er umådelig. Man kan ikke undslippe den tanke, at det ikke lige netop er dén del af grundloven, der udgør det stærkeste socialdemokratiske instinkt. Ej heller at den omsiggribende stat i forvejen har et afslappet forhold til netop ejendomsretten og privatlivets fred. Men dette: denne grænseløse nonchalance – det er alligevel rystende. Et helt erhverv, en stor del af landbruget, tusindvis af arbejdspladser og selvstændiges ejendom beordret nedlagt i en hurtig ministeriel meddelelse; det havde vel de færreste fantasi til at forestille sig. I normale tider ville det være rigeligt til at vælte en regering.

I disse dage prøver regeringen, anført af statsministeren, at få kritikerne til at se ud, som om de er helt ligeglade med folkesundheden og Danmarks omdømme. Men forklaringen om en ny COVID-19-variant, der udgår fra minkfarmene, der smitter mennesker, og som vacciner ikke vil virke på, står vaklende tilbage, hvilket desuden får nedlukningen af hele Nordjylland til at fremstå unødigt panisk. Sundhedsmyndighederne og regeringen skubber ansvaret frem og tilbage mellem sig. Der er virkelig kø ved håndspritten.

SKANDALEN er ikke, at regeringen tager folkesundheden alvorligt. Det har det meste af oppositionen og størstedelen af befolkningen udtrykt stor forståelse for siden marts. Det beskæmmende er den åbenlyse inkompetence. Men er det nu så slemt? Uduelighed kan man vel sige undskyld for, rette op på og blive klogere? Nej, for udueligheden er udtryk for en arrogant, sløset magtfuldkommenhed, som virker faretruende. Statsministeren og hendes nærmeste rådgiver, departementschefen, begge med fortid i Justitsministeriet, har tilsyneladende sagt »OK, kør bare« uden at spørge til lovgrundlaget. Her mødes inkompetence og magtfuldkommenhed i landets højeste embeder. Det er ikke første gang, de to har opført sig sådan – håndteringen af Forsvarets Efterretningstjeneste var udtryk for samme paniske, klodsede magtudøvelse. Den afgørende værdi i håndteringen af corona er befolkningens og erhvervslivets tillid til regeringen. Den har statsministeren sat over styr på få dage. Det er ikke helt åbenlyst, hvordan hun kan vinde den tilbage.