Jeg frygtede især for to sanges overlevelse i den nye, 19. udgave af Højskolesangbogen, og de er begge lykkeligvis med, og det undgår ikke at gøre mig helt grundlæggende positivt stemt over for det 601 (sært tal!) sange store monster af en nyversionering (151 af dem er nye, og 122 fra 18. udgave er ikke kommet med i 19. udgave).

Den ene sang er min farfar, Jørgen Bukdahls, »Solen står stille i Gibeons dal« (melodi af Frovin Jensen) med denne sgu da skidegode afslutningsstrofe: