NÅR stormen har lagt sig, kan man håbe, at de indlysende positive konsekvenser af MeToo står tilbage. Var man i tvivl, skal man se TV 2s dokumentar om forholdene i de politiske ungdomsbevægelser. Det tyder på, at traditionen for at drikke meget unge piger fra sans og samling og udsætte dem for voldtægtslignende overgreb har virket som en naturlig del af programmet til weekendseminarerne i ungdomspartierne. Hvis denne dybt rådne kultur forsvinder og aldrig kommer tilbage, er det meget frigørende.
MAGTEN korrumperer. Ungdomspartierne er magtens rugekasser, og dokumentaren viser, at man hurtigt har lært sig håndværket. De voksne, der burde have taget ansvaret, har været optaget af at dysse sagerne ned. Vi er traditionelt opmærksomme på alle former for økonomisk og politisk magtmisbrug. Men seksuelle overgreb er også udtryk for korruption. Det er klart, at de enkelte tilfælde af håndspålæggelser og øreslik i Frank Jensens kølvand hver for sig virker som småting, men sagerne viser, at han har set unge kvinder i sin nærhed som en naturlig del af sit magtområde. På samme måde som magtfulde mænd og kvinder tager for givet, at de får særbehandling og er hævet over almindelige menneskers omgangsformer. Frank Jensen fik talrige advarsler. Han har kun sig selv at takke for sit fald.
OG hvad med Frank Jensens kritik af medierne? Af manglende retssikkerhed og de anonyme anklager, der førte til hans afgang? Hvis Frank Jensen og ledelserne i de politiske ungdomsbevægelser har et ansvar for at forvalte deres magt ordentligt, har de gamle og nye medier det også. Her kan man nøgternt konstatere, at også modmagt korrumperer. Danske medier sænker i disse dage hastigt standarderne for redelig journalistik. Der bruges anonyme kilder i et væk, og udokumenterede facebookopslag bliver på få minutter til avishistorier. I denne uge viste det sig, at Ekstra Bladet har gravet løs i en 19 år gammel historie om en politisk ordførers ungdomsaffære som 20-årig. Det er udtryk for en rendestensjournalistik, der som bekendt flyder lige ned i kloakken.
MODMAGTEN, medierne, løber i modsætning til politikerne næsten ingen risiko, når man overskrider grænserne. MeToo viser sig at være en meget stor, alt for stor, fristelse, selv for journalister, der normalt ville fnyse ad pøbelstemninger og hidse sig op, hvis politikere udsender alvorlige, udokumenterede anklager i strid med retssikkerheden. Der er opstået en ubehagelig alliance mellem de nye sociale medier, der blotlægger amokløb i alle retninger, og gamle medier, der kæmper om opmærksomheden med overskrifter om stadig nye »seriekrænkere«.
KORRUMPERER også modmagten, sker det efter nogenlunde samme mønster som hos de magthavere, de skal kontrollere. Fristelsen er stor, konsekvenserne små. Medierne har været optaget af at påvise hykleriet i Radikale Venstre og krævet navne på bordet. Tilsvarende sager i egne rækker har vi afhandlet mere tilbageholdende. Hykleriet i medierne tager vi tilsvarende roligt. Ekstra Bladet er gået i hellig blodrus og sviner statsministeren til for ikke at fyre sin udenrigsminister på grund af en 12 år gammel sag, som ingen havde indvendinger mod, da han blev udnævnt sidste år. Samtidig er avisen fyldt med sexannoncer, der dækker over systematisk handel med kvinder og hvidvask. Korruption betyder fordærv og forfald. Insisterer man på moralsk hovedrengøring, må man først tage sig af sit eget hus.
Læs også »En by efter Frank Jensens hoved«
