USA. Ruth Bader Ginsburgs død har givet Trump chancen for at præge amerikansk lovgivning i årtier fremover – og har tilført valgkampen ny, uforudsigelig energi. Demokraterne er rasende – og rådvilde.

Kampen om den tomme stol

Oktober-overraskelsen, den begivenhed, der altid vender op og ned på amerikanske præsidentvalgkampe, indfandt sig tidligt i år, allerede sidste fredag, den 18. september, da meldingen om den 87-årige højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død ramte Amerika.

Ginsburg var beundret af så godt som alle amerikanere på grund af sin livslange indsats for især kvinders ligeberettigelse og blev, navnlig i sine sidste år, genstand for en nærmest kultisk forgudelse fra det liberale USA. The Notorious RBG, som hun kærligt blev kaldt, nærmest som var hun en gangsta-rapper, var genstand for otte biografier, to dokumentarfilm, en spillefilm, børnebøger, og et hav af merchandise – hendes særegne kontrafej sås ofte på T-shirts, dog mere i hippe Brooklyn end i Midtvesten.

olny
(f. 1956) er journalist og tidligere udlandsredaktør. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 1980. Har tidligere arbejdet på Aalborg Stiftstidende, Ritzaus Bureau og Information. Har som journalist blandt andet dækket Sydafrikas befrielse fra apartheid, Jerntæppets fald, Sovjetunionens sammenbrud og borgerkrigene i Jugoslavien. Var Weekendavisens korrespondent i New York i 2015-16 og dækkede her blandt andet Trumps succesrige valgkampagne.