Modsvar. Bør islam dækkes anderledes i religionsundervisningen? Nej, mener Lene Wittrup, lektor i dansk, religion og retorik.

En useriøs kritik

Jeg er lodret uenig med, hvad religionslærer Jens Christian von Holck skiver om islam og religionsfaget i gymnasiet i Weekendavisen den 4. september, og jeg synes, han i urimelig grad mistænkeliggør sine fagkolleger.

Den første slagside i faget, påstår han, er, at læreren selv kan vinkle stoffet og dermed, »om islam skal fremstilles glorificeret positivt eller negativt«. Men religionslæreplanens allerførste linje er: »På videnskabelig, ikke-konfessionel baggrund beskrives, analyseres og fortolkes religioner og deres centrale fænomener i forhold til individ, gruppe, samfund, kultur og natur.« Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en humaniorauddannet religionslærer (og har ej heller mødt en sådan lærer i mine 20 år som lærer og censor), der vil mene, at det er god videnskab ensidigt og enøjet at glorificere en religion frem for andre – eller det modsatte.

Det allerførste, der står om religionsfagets identitet i læreplanen er, at »På videnskabelig, ikke-konfessionel baggrund beskrives, analyseres og fortolkes religioner og deres centrale fænomener i forhold til individ, gruppe, samfund, kultur og natur.« Det betyder også, at vi skal sprede os og give et varieret udvalg af kilder, også de historiske.

Læs også om den globale »feel good-buddhisme«, der anklages for at være kommerciel og korrumperet af den hvide overklasse

Von Holck er ikke historielærer, men får alligevel også lige mistænkeliggjort alle historielærere ved at hævde, at de ikke lærer eleverne kildekritik, og at de ikke »bliver trænet i at ’afsløre’ en religionslærers tendens«. Skal eleverne så ikke også trænes i at afsløre samfundsfagslærerens socialistiske tendens? Eller dramalærerens Ibsen-tendens? Undskyld mig, men hvad er det lige, han tror om sine kolleger? Alle religionslærere underviser i, at man skal skelne mellem en indefra- og en udefravinkel (altså er man den religiøse, der »tror« på religionen, eller ser man på den udefra) – det er da i hvert fald at lære dem om tendens i religion. I øvrigt bliver kildekritikken generelt opprioriteret på gymnasierne nu, hvor digital dannelse er kommet på skemaet.

Slagside nummer to, mener han, er, at fokus er på læsning og ikke på, hvad der sker »inde i hovedet« på muslimer. Kildekritikken og tekstlæsningen er for mig en grundsten for, at elever bliver til kritisk tænkende mennesker med skarpe analytiske evner, hvilket opfylder kerneopgaven i gymnasiet som værende almendannende og studieforberedende. Hvad der sker inde i hovedet på en muslim, er simpelthen ikke mit job at undervise i, hvis ikke der er kilder til det. Ej heller at oplyse om foreninger imod social kontrol. Jeg underviser jo heller ikke i hverken optagelseskravene til Jehovas Vidner eller i, hvordan udmeldelsesblanketten til Ateistisk Selskab skal udfyldes. Von Holck bør bruge sit andet fag, samfundsfag, hvor sociologien er kernestof, til at belære sine elever om problemerne ved social kontrol.

Er islam ufredens religion? Læs Martin Krasniks leder om emnet

Hvis der er nogen, der har en farlig »tendens«, så er det måske nærmere Jens Christian von Holck, der insisterer på, at det er nødvendigt at undervise i social kontrol, når vi underviser i islam. Underviser han så også kun i fundamentalisme, når han gennemgår islam? Og så behøver vi ikke nævne det, når vi underviser i eksempelvis kristendom og jødedom? Eller buddhisme – for det er jo bare meditation og balanceret levevis?

Nej. Vi skal vise – og viser – forskellige vinkler på og sider af religionerne, og dette er igennem en videnskabelig, redelig og nuanceret tilgang til kilderne mit og 99 procent andre religionslæreres meningsfyldte job hver dag på de danske gymnasier.

Læs også om Recep Tayyip Erdoğans projekt med at skabe en ny national fortælling med islam og sig selv som omdrejningspunkt