I sidste uge kom sundhedsminister Magnus Heunicke med »en opfordring til i videst muligt omfang – hvis man kan – at indføre en del hjemmearbejde både i den offentlige og den private sektor«. Beskeden kom, samtidig med at de danske sundhedsmyndigheder skærpede corona-restriktionerne i de 18 kommuner, hvor smitten steg kraftigst. Store offentlige og private arbejdspladser følger ministerens anbefaling, og coronakrisen har på ny slået kontorfolket hjem.
Sundhedsmæssigt er trækket måske klogt, men økonomisk kan beslutningen give bagslag: For hjemmekontoret kan være et dårligt kontor, viser ny forskning fra det tyske institut for arbejdsmarkedsøkonomi, IZA. Tankemæssigt krævende opgaver er nemlig sværere at klare hjemme, end når man er fysisk til stede på en arbejdsplads, konkluderer økonomerne Steffen Künn, Christian Seel og Dainis Zegners i undersøgelsen.
Det udfordrer synet på hjemmekontoret, som ellers har været ret positivt under coronakrisen. Da de første hjemsendelser kom i foråret, lavede analysebureaet Epinion en undersøgelse, der viste, at 62 procent af danske kontorfolk gerne vil have større mulighed for at arbejde hjemmefra. For nylig skrev ledelseskonsulenterne i McKinsey, at hjemmekontoret fremover bør integreres mere på kontorarbejdspladser. Og flere virksomheder er allerede klar til at gøre hjemmekontoret mere permanent, også efter corona, ifølge Dansk Industri.
Læs også om forskningen, der gik i stå under coronaens indtog.
Men overdreven brug af hjemmearbejde kan skade produktiviteten, mener de tre tyske økonomer. En konklusion, de baserer på skak. Künn, Seel og Zegners har nemlig undersøgt, hvordan verdens bedste professionelle skakspillere klarer sig, når de fysisk spiller over for hinanden i forhold til, når de gør det på nettet. Resultaterne er tydelige: Skakspillere spiller dårligere online end offline. Det specifikke og noget specielle studie er grundlaget for, at forskerne hejser advarselsflaget i forhold til hjemmekontoret. Men et skakstudie er et godt arbejdsmarkedsstudie, mener forskerne.
»Skak ligner på mange måder arbejdet på videnssamfundets kontorarbejdspladser: Spillet er strategisk, analytisk og foregår under tidspres,« forklarer Dainis Zegners.
»Mange af de kognitive evner, du bruger i et spil skak, bruger du også, hvis du for eksempel skal udforme en juridisk kontrakt eller vinde en opgave i erhvervslivet: Du skal tænke klart og præcist. Og hvis du laver fejl, kan det være fatalt,« supplerer Christian Seel, der selv er blandt de 1000 bedste skakspillere i verden.
Coronaskak
Coronakrisen gav forskerne ideen til studiet. Store skakturneringer, hvor professionelle skakspillere fysisk mødes omkring brættets 64 sort-hvide felter, er blevet aflyst eller udskudt. Men Magnus Carlsen, verdens p.t. bedste skakspiller, ville ikke tage fri, så han flyttede arbejdet online og inviterede andre skakgenier med: Onlineturneringen Magnus Carlsen Invitational løb af stablen i april og maj. Turneringen gjorde det muligt at undersøge effekten af at flytte en intellektuelt krævende opgave, som normalt udføres ved at være til stede fysisk, online. Både regler og deltagere til Magnus Carlsen Invitational var stort set de samme som ved de årlige verdensmesterskaber i lynskak, hvor spillerne sidder sammen. Dermed kunne økonomerne sammenligne spillernes præstationer i onlineturneringen med deres resultater i fysiske turneringer.
»Skakspillerne spiller fortsat i verdensklasse, men de spiller helt tydeligt dårligere, når de sidder derhjemme,« siger Dainis Zegners.
Forskerne har statistisk analyseret knap 450 spil skak og over 27.000 individuelle træk. Præcist hvor godt eller dårligt hvert af trækkene er, vurderer økonomerne ved hjælp af skakcomputeren Stockfish 11. Computeren er bedre end selv de bedste skakspillere. Forskerne ser på, hvor langt hvert af de menneskelige spilleres træk er fra de træk, Stockfish 11 ville tage. Og på nettet afviger menneskenes træk mest fra Stockfish 11: For det første er det i gennemsnit 14 procent mere sandsynligt at lave en fejl online end offline, og for det andet er fejlene i gennemsnit 17 procent større end i et fysisk spil skak. Dog er det kun de 17 procent større fejl, der i videnskabens verden opfattes som statistisk signifikant, mens det andet resultat ligger på grænsen af det acceptable.
Gruppepresset mangler
Arbejdsgivere og ikke kun skakspillere bør lægge mærke til resultaterne, mener forskerne. For de tyder på, at svære arbejdsopgaver løses dårligere hjemmefra. En forringelse af produktiviteten, der måske er svær at opdage på den korte bane. Lettere er det nok for virksomhederne at forholde sig til, at hjemmekontoret er lig med store besparelser nu og her. Hjemmekontoret kan også risikere at blive et opium for arbejdsgiverne, fordi medarbejderne er så glade for det og i øvrigt ikke selv mener, at det skader produktiviteten, som en Gallup-undersøgelse blandt 2500 danskere for eksempel viser.
»Vi siger ikke nej til hjemmekontoret. Men vi siger, at man skal tænke sig grundigt om, før man flytter for meget arbejde hjem,« siger Dainis Zegners.
Med det mener han, at det økonomisk set kan være fordelagtigt i højere grad at lave nogle former for arbejde hjemme. Men skal man tro skakstudiet, giver det mening at fastholde de kognitivt krævende arbejdsopgaver på den fysiske arbejdsplads.
Christian Seel arbejder selv efter den logik: Når han skal besvare mails, sidder han derhjemme. Men hvis han skal tænke og faktisk bedrive forskning, tager han hen på universitetet i Maastricht i Holland, hvor han arbejder.
Men hvorfor falder den kognitive performance mon derhjemme? Spørgsmålet lader sig ikke besvare med studiet. Analysen kan dog bruges til at udelukke, hvad det ikke skyldes:
»Kun én af skakspillerne har børn, så generelt har de ikke kunnet forstyrre spillene,« forklarer Dainis Zegners.
Dermed affejer han en gængs forklaringsmodel: Flere undersøgelser har i løbet af coronakrisen vist, at netop børn var noget af det mest forstyrrende i hjemmekontoret. Det handler heller ikke om, at onlineformatet var fremmed for spillerne. De træner nemlig alle ved at spille mod hinanden på nettet. Rationelt set burde de altså klare sig lige så godt online som offline.
Måske den lavere produktivitet derhjemme i virkeligheden skyldes følelser. Den forklaringsmodel tror de rationelle økonomer i hvert fald selv mest på.
»Hjemme mangler gruppepresset og den konkrete følelse af at skulle præstere sit ypperste,« mener Dainis Zegners.
Det er med andre ord for hyggeligt derhjemme.
