Er det en afskedsbog, Niels Barfoed har begået? Manden er trods alt født i 1931, samme år, som statsminister Thorvald Stauning kløede sig bekymret i skægget, og Adolf Hitler spændte skråremmen og gjorde klar til sit megalomane Tusindårsrige.

Men der er intet i denne samling af 34 vignetter, erindringsglimt og små essays, der antyder, at den gamle skrivekugle af en litterat, digter, journalist og dissident-aktivist har nået den litterære tilbagetrækningsalder. Tværtimod. Blikket er rettet bagud, men pennen begynder i venstre hjørne og skriver lystigt derudad.