Afklædt. En ny erotisk platform, hvor magten ligger hos udøverne, vinder frem. Forretningsmodellen vil revolutionere sexindustrien, lyder det. Er pornoen blevet progressiv?

Deleporno

Vi kan først mødes op ad formiddagen, for om morgenen skal Natascha Sophia aflevere sin syge kat hos dyrlægen. Om aftenen skal hun lave porno fra sin stuelejlighed i Herlev.

»Whalecum here« står der på hendes hoveddør under en tegning af en hval med en synlig penis. Ved siden af tegningen hænger et klistermærke med teksten »Veganisme er stærkt vanedannende« og endnu et med teksten »Challenge the norm«.

Inden døre er den lille lejlighed som en botanisk have med store jungleplanter, der giver lyset et grønligt skær. I soveværelset står ganske vist en seng, men store grønne blade skygger for udsynet til den. Sommetider er planterne med i baggrunden, når Natascha Sophia laver sexvideoer til sine fans. Hun holder af naturen, fortæller hun, ja, og dyr. »Særligt katte.« Dem bor der to af her i lejligheden: Lige nu er Nugget til dyrlægen, mens Pomfrit går rundt og spinder på terrassen.

I virkeligheden har Natascha Sophia også et efternavn, men i denne sammenhæng er den 23-årige kvinde kun sine fornavne, for det er, hvad hun kalder sig, når hun laver porno. På platformen OnlyFans lægger hun dagligt nøgenbilleder ud til brugere, primært mænd, som hver måned betaler for at se hende uden tøj. Foruden billederne laver Natascha Sophia videoer, hvor hun tilfredsstiller sig selv seksuelt.

Det hele foregår på abonnementsvilkår: For omtrent 100 kroner om måneden køber man adgang til hendes profil. Herefter koster onanivideoer mellem 50 og 100 kroner stykket. For 150 kroner sender hun en speciallavet video på 10-20 minutter efter brugerens eget ønske, hvor hun stønner vedkommendes navn eller på anden vis får ham til at føle sig speciel. På den måde føler brugerne, at de har et forhold til den kvinde, de køber porno fra. Hun er ikke bare en tilfældig person på internettet. Pengene, i hvert fald de fleste af dem, går direkte til Natascha Sophia selv.

»Min største opgave er at overtale folk til at bruge deres penge på mig, når de kunne få det gratis så mange andre steder,« siger hun.

Hun sidder i en havestol og ser så almindelig ud. Det er måske håbløst fordomsfuldt at gå ud fra, at når en kvinde lever af at lave porno, så ser hun også ud derefter. Alligevel er Natascha Sophias almindelighed slående. Hun har langt, brunt hår og briller og er iført en knælang sommerkjole. Hendes højde er beskeden, det mener hun også selv: »Jeg er en petite lille sag (155 cm),« skriver hun på sin OnlyFans-profil efterfulgt af et postulat om, at hun har »en stor røv og en passion for dans, udstræk og træning«. Onani tæller som træning, skriver hun desuden og følger op med en djævlesmiley.

Ordlyden af Natascha Sophias profiltekst adskiller sig ikke synderligt fra mange af de andre tekster, der findes på platformen. »Hello babe,« skriver hun som velkomst. »Så du blev nysgerrig og kunne ikke holde dig væk, hva? Vil du se mig poste nøgent indhold af mig selv? Dagligt? Full view? Det ved jeg, at du vil, og du er bestemt kommet til det rette sted.«

Da Timothy Stokely skabte hjemmesiden OnlyFans i 2016, var han muligvis ikke klar over, hvad projektet ville udvikle sig til blot få år senere. Eller også var han, for den 37-årige iværksætter er svær at blive klog på. Pressen taler han sjældent med, men da New York Times sidste år skrev en længere artikel om platformen, fortalte Stokely, som tidligere har stået bag andre sexsider, at hans ambition var at få »OnlyFans ud af pornonichen og gøre den til en platform for alle slags influencere og brugere«.

Den ambition er tilsyneladende sværere at indfri end som så. For nok er ikke alt platformens indhold pornografisk, men langt det meste er, og flere eksperter mener, at OnlyFans har revolutioneret fremtidens måde at lave porno på.

Platformen, som har hovedsæde i London, har flere end 30 millioner betalende brugere på verdensplan. De bliver serviceret af godt 450.000 såkaldte content creators – altså folk, primært kvinder, der dagligt lægger indhold ud på deres profiler, som brugerne kan købe sig adgang til for alt mellem 30 og 350 kroner om måneden. Prisen afhænger som regel af, hvor populær kvinden er.

Forretningsmodellen hos OnlyFans er til at tage og føle på: 80 procent af indtægterne går til udøverne selv, mens 20 procent går til firmaet bag. I modsætning til andre dele af den mere traditionelle pornobranche er der ingen mellemled – ingen fotograf, ingen instruktør eller producer, der snupper pengene for næsen af sexudøverne. På sin vis minder modellen om den, man kender fra transportvirksomheden Uber eller boligudlejningsportalen Airbnb.

Særligt i løbet af det seneste halve år, hvor COVID-19-pandemien har forårsaget nedlukning i store dele af verden, og mange har opholdt sig derhjemme foran computeren, har OnlyFans haft kronede dage. Ifølge en talsperson fra platformen fik de i marts og april omtrent 200.000 nye betalende brugere hver dag. Samtidig meldte op mod 10.000 nye creators sig dagligt under pornosidens faner. Rigtig stærkt gik det, da sangeren Beyoncé nævnte OnlyFans i sangteksten til et af forårets store pophits, hvilket gav Timothy Stokelys pornosucces yderligere vind i sejlene.

Flere prominente nyfeministiske ikoner har hyldet platformen for at give kvinder kontrol over deres egen krop og seksualitet. Efter at pornoen i årevis har ligget gratis på nettet, har OnlyFans lagt pengene – og dermed magten – tilbage i udøvernes hænder, lyder det.

Alligevel anses platformen, der i føromtalte New York Times-artikel fik tilnavnet »pornoens betalingsmur«, af flere kritikere for at være stærkt problematisk. Det er der flere grunde til.

Mange OnlyFans-performere er unge mennesker, der aldrig før har lavet porno. De har måske haft en Instagram-profil med et højt antal følgere og har nu fundet ud af, at der er flere penge i at vise sin nøgne krop end i at vise billeder fra dagligdagen. Flere kritiserer OnlyFans for at normalisere porno og for at give særligt unge mennesker en opfattelse af, at det er ganske normalt, og særdeles fordelagtigt, at sælge sin krop for at kunne betale sine regninger.

Samtidig er der set grelle eksempler på, at mindreårige har solgt pornografisk materiale gennem platformen, og det er kommet frem, at virksomheden bag OnlyFans vist heller ikke er god til at betale skat. Også sikkerheden på OnlyFans er blevet kritiseret: Det sker, at performere ufrivilligt får lækket deres indhold til gratis pornosider, ligesom der er eksempler på, at nogle performere er blevet afpresset eller opsøgt i deres private hjem.

Kritikpunkterne er mange, men særligt ét segment er oppe i det røde felt: Især feminister af den ældre skole mener, at platformen legitimerer sexarbejde og gør kvinden til et objekt. De mener, at pornoen, uanset forretningsmodellen bag, fastholder kvinden i en undertrykt og seksualiseret rolle, hvor kvinden er til salg for mandens liderlighed.

OnlyFans er dermed blevet et nutidigt billede på en ældgammel diskussion: Får porno kvinder til at genvinde magt over egen krop? Eller gør den det modsatte?

Natascha Sophia har kun været på OnlyFans i knap otte måneder. Alligevel svarer hun uden tøven på spørgsmålet om, hvordan hun har det med at lave porno. Fra havestolen i Herlev fortæller hun, at hun føler sig som sin egen chef. Sin egen forretning.

»Det er mig, der bestemmer, hvad der skal ske med min krop. Det er mig, der har magten. Folk kan lave forespørgsler, men jeg har retten til at sige nej,« siger hun.

Natascha Sophia er en af de mange kvinder, som aldrig havde slået mønt på sin nøgne krop, før hun oprettede sig på OnlyFans. Hun havde længe været nysgerrig på, hvorvidt det var noget for hende. Hun havde lyst til at udforske sig selv og sin seksualitet. Men først og fremmest ville hun tjene penge. I dag tjener hun ikke alverden – i hvert fald ikke sammenlignet med nogle af de største OnlyFans-stjerner, der kan tjene både halve og hele millioner om året – men det er nok til, at hun kan klare sig. Forretningsaspektet er vigtigt, må man forstå.

Forleden var der en bruger, der spurgte, om Natascha Sophia ville lege med sin egen afføring og optage det på video til ham. Han ville betale hende 650 kroner for optrinnet. »Tak for forespørgslen, men jeg tror, du skal søge et andet sted hen,« skrev hun tilbage. Hun tilføjede, at han var velkommen til at blive og se med på hendes profil, hvis han havde lyst.

»Men afføring er ikke lige mig,« skrev hun. »Og det var han cool med.«

Ifølge Natascha Sophia er der mange kvinder i faget, der kan finde på at gå længere, end de egentlig ønsker, »fordi pengene lokker«. Det samme kan ske for hende selv.

Natascha Sophia kan mærke, at hendes grænser har rykket sig, siden hun begyndte på OnlyFans. Først ville hun bare lave undertøjsbilleder, men allerede efter halvanden måned gik hun over til at lave nøgenbilleder. Dengang skulle hendes brugere betale ekstra for at se hende uden tøj, men i dag ligger nøgenbillederne frit på Natascha Sophias profil. De er en del af pakken, så at sige, og kan ses af alle, der betaler det månedlige kontingent. Nu er det videoerne, hvor hun onanerer, man skal betale ekstra for at se. Den taktik har hævet Natascha Sophias indtægt betragteligt, »fordi folk så føler, at de får noget for pengene«.

En hveps sætter sig på hendes arm. »Hvad så, lille hvepseven?« siger Natascha Sophia i den slags omsorgsfulde toneleje, som man normalt kun bruger over for børn. Hun er dyreelsker, veganer, understreger hun, og drømmer om en dag at få råd til at købe en gård, hvor hun kan redde dyr fra landbruget og passe på fortabte kattekillinger. Natascha Sophia lader hvepsen sidde og taler videre.

»Da jeg sendte mit første nøgenbillede ud, tænkte jeg: ‘Åh nej, åh nej, åh nej.’ Men da jeg så pengene rulle ind på min konto, så gav det altså et sug i maven.«

»Af og til tænker jeg på, at jeg skal passe på ikke at overskride mine grænser, uden at jeg opdager det. Det hele føles pludselig så normalt.«

For at forstå pornoindustriens udvikling, må man forstå forretningen bag. I løbet af de seneste 15 år har sexindustrien været præget af store ændringer, og særligt finanskrisen i 2008 forandrede pornoscenen, fortæller Lynn Comella, der er professor ved University of Nevada i Las Vegas og i mere end 20 år har beskæftiget sig med forskning inden for køn og seksualpolitik.

Finanskrisen beviste på brutal vis, at pornobranchen, trods den evige interesse fra publikum, ikke var uovervindelig. Flere pornovirksomheder måtte lukke ned, og mange af de store produktioner blev opløst eller overgik til et langt mere skrabet budget. Omtrent samtidig vandt de gratis pornohjemmesider for alvor frem – i dag besøger over 90 millioner mennesker dagligt siden PornHub – hvilket strammede skruen yderligere for pornobranchens aktører.

Det resulterede blandt andet i, at flere tidligere kommercielle pornostjerner begyndte at lave amatørvideoer med et håndholdt kamera i eget soveværelse.

»Pornoindustrien er en meget dynamisk industri. Den finder sine måder at udvikle sig på,« fortæller Lynn Comella.

»Den gammeldags pornofilm, der er optaget i et studie, er på vej væk, og udøverne er i stedet rykket over til platforme, hvor de selv skaber og kontrollerer deres indhold. Det nye er, at der nu også er kommet folk ind, som ikke normalt befandt sig i pornomiljøet.«

»Porntrepeneurs« kalder professoren den nye generation af pornostjerner. Ordet forener porno og iværksætteri, og det er den kategori, som mange performere på platforme som OnlyFans befinder sig i. For at opnå succes i sexbranchen skal man i dag have en helt anden sans for forretning end førhen, vurderer Lynn Comella:

»På de her platforme har udøverne en større selvbestemmelse. De har kontrol over, hvad de laver, og hvordan de laver det. De kan skabe deres eget brand, og de skal ikke gå på kompromis.«

»Men,« siger Comella og holder en dramatisk pause. »Det virker måske udadtil, som om at det her er nemt arbejde, og at de har magten i deres hule hånd. Men porno­udøvere, amatører såvel som professionelle, er stadig bare brikker, der arbejder i et større kapitalistisk system. Porno er benhårdt arbejde. Og udøverne er ikke frie individer. Langtfra.«

Debatten om pornoen er ikke ny. Alligevel forekommer den særlig tydelig netop nu. For nylig udgav de to amerikanske rappere Cardi B og Megan Thee Stallion en sang med titlen »WAP«. Bogstaverne dækker over det mere eksplicitte navn Wet Ass Pussy, og både sang og musikvideo skildrer det kvindelige begær uden omsvøb.

Udgivelsen er tilsyneladende så kontroversiel, at den har sat gang i en ophedet debat om seksualmoral. Mens nogle føler sig frastødt af budskabet, føler andre sig opløftet.

Også i to af streamingtjenesten HBOs nyere successerier, The Deuce og Euphoria, er porno og købesex væsentlige emner i plottet. I førstnævnte drømmer sexarbejderen Candy, der spilles af Maggie Gyllenhaal, om at blive pornoinstruktør og forretningskvinde.

I sidstnævnte begynder teenagepigen Kat at lave porno for at genvinde magten over sin krop, efter at en sexvideo mod den unge kvindes vilje er blevet delt på nettet. I Sally Rooneys bestseller Normal People, som i foråret blev lavet til en populær tv-serie, vil hovedpersonen Marianne udforske sine seksuelle grænser, men ender i et sadistisk forhold til en mand, som begærer hendes ulyst. I alle tre skildringer kan man stille spørgsmålet: Hvem har i virkeligheden overhånd? Er det kvinderne selv? Eller er det den liderlige beskuer?

23-årige Natascha Sophia ser sig selv som en stolt feminist. Hun fortæller om en oplevelse, hun havde, engang hun arbejdede i et større københavnsk transportfirma. I en pause under en nattevagt sad hendes mandlige kolleger og talte om en pornostjerne, de godt kunne lide. De talte om, hvor nemme penge de mente, at man kunne tjene i den branche.

»Og så sagde jeg højt i lokalet, at hvis jeg kunne leve af at lave porno, så ville jeg gøre det. Og de blev helt paf, nærmest frastødt af min udtalelse. ‘Ej, ad, fy for pokker’, sagde én. Og det der skift var så rædsomt. For de kunne godt sidde og tale om deres egne lyster, men når jeg som kvinde – og endda ung kvinde – gjorde det, så var det pludselig forkert. De reducerede mig til at være en lille liderlig en.«

»I dag kan det da også være, at mange af de mænd, der kigger på mig, sidder med en tanke om, at jeg ikke er andet end fræk og beskidt. Men det generer mig ikke. Jeg ved godt, at jeg er mere end det. Men jeg er et seksuelt væsen. Det er vi vel alle.«

Nogle få hundrede meter fra Natascha Sophias lejlighed bor hendes mor. Hun ved godt, hvad hendes datter laver, og hun er ikke begejstret for det. Hun siger, at datteren skal passe på sig selv. Men passe på hvad, spørger datteren. Sin seksualitet?

»Jeg forstår godt, hvis ældre feminister på min mors alder ikke kan se det frigørende i at lave porno. Men det handler om moral. Jeg tror ikke, at seksualiseringen er lige så grænseoverskridende for den yngre generation som for den ældre. Det er måske mere normalt for unge at vise sig frem og stå ved sin nydelse«.

– Men det er vel også det, der kan være problematisk. Hvis kvinder, og måske særligt unge kvinder, tror, at deres værdi ligger i det, de viser frem?

»Ja, det skal man selvfølgelig være opmærksom på. For man kommer til at overskride sine grænser, hvis ikke man tænker sig om.«

 

Læs også »Porno på hjernen«

Læs også om en ny bog om den forbudte porno, som er dansk mentalitetshistorie