Douglas Murray koldstarter The Madness of Crowds – Gender, Race and Identity (2019) med en erklæring: »Vi lever i en tid, hvor minoritetsgrupper bliver mere og mere vanvittige. Både offentligt og privat, online og offline opfører folk sig mere og mere irrationelt, febrilsk, flokdyrsagtigt og simpelthen ubehageligt.« Bogen, der nu er oversat til (vældig godt) dansk, er skrevet med en uimodståelig blanding af højoktan intelligens og frækhed, som dybere nede er propelleret af et helhjertet ønske om, at alle vil besinde sig og bekende sig til fornuft, samtale og sammenhængskraft.

Murrays sigte er at forstå og afsløre, hvordan den såkaldte social justice-tænkning og den resulterende identitetspolitik og wokeness er kommet så vidt på så kort tid. Han dokumenterer identitetspolitikkens fire søjler – homoseksualitet, kvinder, race og trans – og to indvirkende »teknikker«: en muteret marxisme og techindustriens moralske amokløb. Som løsning påpeger han nødvendigheden af at kunne tilgive snarere end krænkelsesarkæologisk at opsøge fejl og af at afpolitisere identitet.